Netværk kan få nydanskere valgt

Serdal Benli, der stiller op til valget i Region Hovedstaden, kom i fredags på uanmeldt besøg i en tyrkisk klub på Amagerbrogade for at fortælle om sin politik.   Foto: Thomas Borberg
Serdal Benli, der stiller op til valget i Region Hovedstaden, kom i fredags på uanmeldt besøg i en tyrkisk klub på Amagerbrogade for at fortælle om sin politik. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Han er mand, kommer fra Tyrkiet og opstiller for Socialdemokraterne. Han har en god chance for at blive valgt i morgen. Ikke mindst ved hjælp fra sit tyrkiske bagland. Set med statistiske briller er ovenstående et typisk signalement af en nydansk kandidat og hans chancer ved morgendagens valg til byråd og regionsråd. I alt 187 kandidater med anden etnisk baggrund end dansk har fået deres navne på stemmesedlerne. Heraf udgør kandidater med tyrkisk baggrund langt den største gruppe - hele 33 procent. Og det er ifølge Lise Togeby, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, ikke så mærkeligt. Godt internt netværk Tyrkerne udgør den største gruppe blandt nydanskere, og så har de været her længst. »Men det forklarer ikke alene, hvorfor de er så overrepræsenterede. En anden årsag er, at tyrkerne har et godt internt netværk. De har velfungerende organisationer og bruger deres store netværk til at finde kandidater og til at mobilisere stemmer«, siger Lise Togeby, der også kan fortælle, at tyrkerne, næst efter tamilerne fra Sri Lanka, også har den højeste valgdeltagelse. Ifølge Sadi Tekelioglu, redaktør på den dansk-tyrkiske avis Haber, er en af årsagerne til tyrkernes aktive deltagelse i det politiske liv, at de kommer fra et land med en demokratisk tradition. »Folk har været vant til at bruge deres demokratiske rettigheder, sammenlignet med for eksempel i landene i Mellemøsten«, siger Sadi Tekelioglu, der også mener, at tyrkernes engagement kan skyldes utilfredshed med den måde, hvorpå nydanskere bliver behandlet i Danmark. Ønske om at gøre sig gældende »Efterhånden som det er blevet sværere at være indvandrer i Danmark, er der blandt nogle tyrkere opstået et ønske om at gøre sig gældende, og så vælger de at gå den politiske vej «. Generelt er de nydanske kandidater dygtige til at få deres bagland med samme etniske baggrund til at sætte deres kryds ud for dem. »Men det er præcis den måde, dansk politik altid har foregået på. I gamle dage stemte bønder på bønder og arbejdere på arbejdere. Siden begyndte kvinder at stemme på kvinder. I dag stemmer tyrkere på tyrkere. Det er en helt naturlig udvikling«, siger Lise Togeby. Til venstre for midten De nydanske kandidater opstiller primært for partierne til venstre for midten. Det største antal er på Socialdemokraternes liste - hele 30 procent af nydanskerne kandiderer for liste A. Dansk Folkeparti kan måske ikke overraskende ikke mønstre en eneste kandidat med et fremmedklingende navn. »Dengang tyrkerne kom til landet som gæstearbejdere, var fagbevægelsen og Socialdemokratiet et naturligt valg. Opstiller man for de større partier, har man desuden også forholdsvis store valgchancer. Langt de fleste stemmer ryger nemlig til borgmesterkandidaten, og får man mange personlige stemmer, er det derfor forholdsvis nemt at sprænge listen«, siger Lise Togeby.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her