Forskere: Katastrofalt lidt fokus på kvindelige politikere

Louise Gade kæmper med Nicolai Wammen om borgmesterposten i Århus. Men generelt er der meget få kvinder i lokalpolitik. - Foto: Rasmus Baaner
Louise Gade kæmper med Nicolai Wammen om borgmesterposten i Århus. Men generelt er der meget få kvinder i lokalpolitik. - Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Det er ikke populært at være kvindelig lokalpolitiker, partierne gør ikke noget for at hjælpe kvinderne frem og vælgerne stemmer ikke efter politikerens køn. Det er den nedslående besked fra forskere og vælgerne i dag, hvor der skal vælges politikere til over 2.000 sæder i de nye kommunalbestyrelser og regioner. Kun 15 procent har kandidaternes køn inde i overvejelserne, når der skal sættes et kryds ved valget i dag, viser en rundspørge på Københavns Rådhus. Og det på trods af, at Kvinderådet i spidsen for en række kvindetunge medlemsorganisation, blandt andet fagforeninger, har forsøgt at vække interessen for kvinder i lokalpolitik med kampagnen 'Kvinder vinder'. »Der er simpelthen ikke nok fokus på kønsfordelingen i lokalpolitik«, siger Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder i Kvinderådet.
Færre kvinder end mænd
Hun har noteret sig, at igen i år er der færre kvinder end mænd opstillet, og at de har positioner langt nede på listen. Randi Theil Nielsen opfordrer partierne til i langt højere grad at have kønsligestilling i opstillingen af kandidater. »Der er ikke nogle partier, der ikke vil sige, at det ikke er vigtigt med kvindelige lokalpolitikere, men partierne kan gøre meget mere for at satse på kvindelige kandidater. Vælgerne kan nok finde nogle at stemme på, men man skal også kende dem og her skal partierne hjælpe mere til,« siger hun og opfordrer opinionsdannerne, f.eks. statsministeren, til at komme frem med en mening om de manglende kvinder i lokalpolitik. Manglende fokus Også Karen Valeur Sjørup, Centerleder på Center for ligestillingsforskning, har noteret sig det manglende fokus på kvinderne: »Det er katastrofalt, at der ikke er flere kvinder i lokalpolitik. 76 procent af alle kvinder ansat i kommunen er kvinder. Det er der, hvor kvinderne arbejder og så er det helt sindsygt at der ikke er mere fokus på det,« siger hun Hun påpeger. at det i høj grad også handler om den bureaukratiske karakter som lokalpolitik har fået. Lokalpolitik er blevet afpolitiseret og handler mere om stadioner og at flytte rundt på nogle penge, end om store politiske emner, mener hun. Begge forskere håber, at Ritt Bjerregaards forventede indtog i Københavns Kommune kan gavne debatten. »Der er stærke kvinder i den nuværende regering og der er også Louise Gade i Århus, der fremstår som denne her unge skønne kvinde som har fokuseret på ligestilling og integration. Og så er der Ritt i København og det kan godt være at det kan hjælpe og skabe en effekt,« siger Karen Valeur Sjørup, der håber, at diskussionen er på nulpunktet i øjeblikket, selvom hun har svært ved at se nogle deciderede samfundsbevægelser, som skulle sætte yderligere gang i debatten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her