Integrationsekspert:: Danmark kan ende i Frankrigs situation

Danmark skal tage advarslerne fra de parisiske forstæder yderst alvorligt og arbejde aktivt for at mindske ghettoproblemerne - ellers risikerer Danmark på sigt tilstande, der minder om de franske. Ikke mindst dansk erhvervsliv kan spille en vigtig rolle ved i endnu højere grad at åbne virksomhederne for unge med udenlandsk baggrund - og gerne give dem positiv særbehandling. Større virksomheder må være aktive Det fastslår Jørgen Nue Møller, der er formand for Programbestyrelsen, som blev nedsat af regeringen i maj 2004 i forbindelse med regeringens strategi mod ghettoer. »Punkt et er, at man ikke fravælger dem, fordi de har arabiske eller fjernøstlige navne. Men det ville også være smukt, hvis specielt de større virksomheder ville gøre en mere proaktiv indsats og give dem en særlig chance, selv om de måske er bagud på point«, siger Jørgen Nue Møller. Hvilshøj: Ansvar hos de unge Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er enig, men mener, at der også ligger et ansvar hos de unge, der er uden for arbejdsmarkedet. »Virksomheder skal åbne deres døre, men de unge skal også vise, at de er værd at åbne dørene for. Når en arbejdsgiver gerne vil tage i mod dem, så skal de være seriøse og opføre sig ordentligt. De får ikke et job ved at opføre sig som i Rosenhøj«, siger Rikke Hvilshøj. Kun et forvarsel Netop episoderne i Århus - hvor en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund brændte en pølsevogn af og smadrede ruder i et butikscenter - er ifølge integrationskonsulent i Københavns Kommune, Manu Sareen, kun et forvarsel om, hvad vi har i vente herhjemme. »Vi har en gruppe, som banker på døren til arbejdsmarkedet, men de føler sig ekskluderede og besidder en voldsom vrede, som bunder i følelsen af at være andenrangsborgere«, siger han. Ahmed Nihrane, leder af Jobexpres, Høje Taastrup Kommunes målrettede jobcenter til nydanskere, mener, at den største trussel mod integration på arbejdsmarkedet er myten blandt indvandrere om, at de ikke kan få arbejde. Virksomhederne er meget åbne over for at ansætte nydanskere, så der er masser af jobmuligheder - også til unge uden en faglig uddannelse, understreger han. »Virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Samtidig stortrives myten blandt etniske minoriteter om, at de ikke kan få job. Indvandrerkvinder tror, at de ikke kan få job og unge, at de ikke kan få læreplads. Hvis man bare kunne bygge bro og få folk til at møde hinanden, er der masser af muligheder«, siger Ahmed Nihrane til Ritzau. Erhvervslivet kridter skoene Dansk erhvervsliv har kridtet skoene for at bidrage til at give bud på en forbedret integration af unge indvandrere på det danske arbejdsmarked. I øjeblikket arbejder DI med at realisere en 'studiecamp', som skal give unge indvandrere introduktioner til danske virksomheder, inden de begynder på en uddannelse. Ifølge Manu Sareen er sådanne tiltag med til at løfte middelklassen af etniske minoriteters unge ind på arbejdsmarkedet, men det er ikke dem, der laver ballade. Dem får man kun ud ved at gøre noget ved ghettoer og sorte og hvide skoler og sociale reformer. »Vi er ude i en helt anden kaliber af løsninger«, siger Manu Sareen.