Venstre opgiver at flytte skolebørn

Venstre i København er vendt på en tallerken i skolepolitikken og vil ikke længere være med til at fordele de tosprogede elever rundt i byen. »Vi har indset, at det alligevel ikke er så fornuftigt«, siger Venstres kulturborgmester, Martin Geertsen. I København er der i forvejen så mange tosprogede, at en fordeling alligevel ikke vil få antallet ned på de anbefalede 25 procent i en klasse. »Sådan en kæmpestor fordeling af børn rundt i kommunen vil ende med en lille effekt«, forklarer Geertsen. Albertslundmodellen død Dermed er den såkaldte Albertslundmodel død i København. En model, som betyder, at man med hård hånd spreder elever med dårlige danskkundskaber. »Der er nok nogle i Venstres fokusgrupper, som har sagt, at det ikke er så populært et forslag«, lyder det fra Socialdemokraternes Ritt Bjerregaard. Blid hånd Hun vil godt fordele børn, men det skal foregå med mere blid hånd. Hun vil ændre skoledistrikterne, så skoler tæt på hinanden ikke længere er opdelt. Samtidig vil hun sprogteste børnene, og de børn, der klarer sig dårligst, skal have tilbud om at komme på andre skoler. Men det skal alt sammen foregå i nærområdet. »Jeg er ikke med på at flytte børn fra Brønshøj til Amager«, siger Ritt Bjerregaard. To mia. til lektiehjælp og renovering Martin Geertsen vil i stedet satse på, at flere penge til skolerne får de etniske danskere til at droppe privatskolen. I alt 2 milliarder kroner vil Venstre bruge, og det skal blandt andet gå til lektiehjælp og renovering af bygninger. I dag kommer hver fjerde københavner i privatskole, og det har efterladt kommuneskolen flere steder med et højt antal tosprogede. Flere etniske danskere Det gælder blandt andet på Sjællandsgade Skole på Nørrebro, selv om andelen af indvandrere i området faktisk er nede på 34 procent. Uden hjælp til omfordeling er det nu lykkedes skolen selv at tiltrække etniske danske børn de sidste 3-4 år. Før da var antallet af tosprogede oppe på 92 procent - i dag har skolens to 2.-klasser flertal af etniske danske børn. Den ene har atten elever - fire er tosprogede. Den anden klasse har tyve børn - tre er tosprogede. »Det har kunnet lade sig gøre, fordi der bor mange etniske danskere i området. Men hvad skal skolerne gøre de steder, hvor der næsten udelukkende bor indvandrere? De sidder tilbage med en følelse af, at ingen vil lege med dem«, siger skoleinspektør fra Sjællandsgade Skole Jeanne Jacobsen. Dårlig idé bare at flytte børn På Ydre Nørrebro er skoleinspektør Ingrid Brandt fra Heimdalsgades Overbygningsskole af den modsatte opfattelse. I hendes område er 60 procent indvandrere, men hun vil hellere have, at den enkelte skole bliver god og dermed selv tiltrækker kunderne. »Det er ikke nogen god ide bare at flytte børn fra Ydre Brønshøj til Amager, og så simpel er problemstillingen heller ikke. Det handler om mange ting: socialpolitik, boligpolitik osv.«, forklarer hun. Hendes skole har cirka 60 procent tosprogede.