Man skal arbejde for at tjene til føden - og nu også for at opnå dansk statsborgerskab. Helt præcist i fire ud af fem år, hvis regeringens påtænkte krav bliver en realitet. De mulige stramninger fremgår af et notat, som Information er kommet i besiddelse af. Integrationsminister Rikke Hvilshøj siger til avisen, at det må være rimeligt, at man kan forsørge sig selv i det danske samfund. »Det må være et rimeligt krav for at opnå dansk statsborgerskab«, siger hun. Kritik fra institut Institut for Menneskerettigheder ser de kommende stramninger på indfødsretsområdet som problematiske. »Ud fra statsborgerretslige synspunkter, er det vidtgående stramninger. Personer med permanent ophold i et land bør have mulighed for at opnå statsborgerskab på nogle betingelser, som de har mulighed for at opfylde«, forklarer Eva Ersbøll, der er forsker ved instituttet. Hun mener, at man udelukker for mange mennesker, hvis man gør det meget sværere at opnå statsborgerskab. Derudover kritiserer hun også forslaget fra et demokratisk synspunkt: »Når man bliver tildelt statsborgerskab, opnår man samtidig retten til at stemme ved folketingsvalg. Men valgretten bør altså ikke afhænge af, hvilken økonomi folk har«, siger Eva Ersbøll. Allerede svært at få arbejde DRC, Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination, er absolut heller ikke begejstrede for de påtænkte stramninger. »Det rammer jo indvandrere lige dér, hvor de har det svært i forvejen. Den Diskrimination, som indvandrere oplever på arbejdsmarkedet, vil blive forstærket af, at de ikke kan få nogle væsentlige civile og politiske rettigheder, fordi de ikke kan opnå statsborgerskab.«, siger jurist i DRC, Maiken Lundgaard Hansen og henviser til, at det allerede er vanskeligt for indvandrere at få sig et arbejde. Allerede godkendt Eva Ersbøll fra Institut fra Menneskerettigheder mener, at man slet ikke bør stille krav om selvforsørgelse. Og under alle omstændigheder mener hun, at kravet om arbejde i fire ud af fem år er for vidtgående. »Ansøgere har allerede opholdt sig i landet i mange år, når de søger, og de har fået godkendt deres ansøgning om permanent opholdstilladelse. Med deres ansøgning om indfødsret udtrykker de et ønske om at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet«, forklarer hun og fortsætter: »Hvis man endelig skal følge regeringens tankegang om betydningen af at være selvforsørgende, må man man spørge, om det ikke vil være tilstrækkeligt at kræve, at have fast arbejde på ansøgningstidspunktet«. I øjeblikket er der en behandlingstid på op til 18 måneder på ansøgninger. Halvere antallet Dansk Folkeparti mener, at den nye stramning vil kunne halvere antallet af, hvor mange der bliver tildelt statsborgerskab, mens andre kilder siger at antallet vil falde med 25-30 procent. Antallet af tildelte statsborgerskaber er faldet støt de seneste år. I 2002 fik 15.934 statsborgerskab og i år bliver tallet sandsynligvis 10.037. Efter planen forhandler regeringen og Dansk Folkeparti de endelige detaljer om stramningerne i næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























