Politimester advarer mod misbrug af terrorregler

Oplægget med de 49 forslag til, hvordan terrorberedskabet kan styrkes, må ikke brede sig til også at kunne bruges til bekæmpelse af anden kriminalitet. Det mener formanden for landets politimestre, Esbjergs politimester Poul Bjørnholdt Løhde. For politiet risikerer at blive mistænkt for at misbruge reglerne, siger han. »Får politiet midler til at bekæmpe terror, skal det kun bruges til terror. I det daglige er det meget vigtigt at skelne mellem terrorrelateret kriminalitet og almindelig kriminalitet«, siger politimesteren. Skal skelne mellem kriminalitet En af de 49 anbefalinger, en tværministeriel arbejdsgruppe har fremlagt, går ud på, at politiet skal kunne nøjes med én dommerkendelse for at aflytte både fastnet- og mobiltelefon og bryde brevhemmeligheden. I dag kræver det separate kendelser. Vil det ikke være smart at bruge det middel til at efterforske grov voldtægt eller mord? »Det er vigtigt at holde fast i, at selv meget alvorlig kriminalitet ikke er terror«, siger Poul Bjørnholdt Løhde. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og justitsminister Lene Espersen (K) afholdt pressemøde om de skrappe antiterrortiltag i torsdags, var justitsministeren ikke afvisende over for at bruge nogle af reglerne til efterforskningen af meget grov kriminalitet. Kan bruges bredt »De nye beføjelser til politiet kan også bruges ved andre former for grov kriminalitet - det kan være voldtægt, drab eller noget tilsvarende«, sagde ministeren. »Jeg frygter ikke, det bliver en glidebane, selv om politiet bruger disse redskaber i andre kriminelle sager. På disse områder vil det være uforståeligt for borgerne, hvis politiet ikke må bruge de samme metoder, hvis en ung pige er blevet voldtaget på vej hjem. Det gør jo også folk skræmte«, sagde Lene Espersen videre. Afsmittende effekt I går ønskede justitsministeren ikke at uddybe synspunktet yderligere, oplyste hendes pressechef. Det er ikke et ukendt fænomen, at Folketingets forskellige kriminalitetspakker - med navne som eksempelvis antiterrorpakke og rockerpakke - har en afsmittende effekt i efterforskning og bedømmelse af anden kriminalitet. Sidste sommer udleverede Danmark således for første gang en dansk statsborger til strafforfølgning i et land uden for Norden. Danskeren var en advokat, der efterfølgende er dømt i London for at have lænset en skotsk pensionskasse. Sagen havde således intet med terror at gøre. Greenpeace dømt for bannere Alligevel skete udleveringen til London netop i kraft af regler, der blev indført med antiterrorpakken i 2002. Indtil da var det forbudt at udlevere danskere til strafforfølgning i lande uden for de nordiske. I juni i år blev organisationen Greenpeace dømt efter antiterrorbestemmelser for at hænge store bannere mod gensplejsede afgrøder op på Landbrugsraadets hovedkvarter i København. Og i øjeblikket bliver en af rockerlovens bestemmelser om, hvorvidt man må flytte en indsat fra et åbent til lukket fængsel uden at fortælle hvorfor, afprøvet ved domstolene. Sagen er anlagt af en kvinde, der ikke er rockerrelateret. Naboer overvåges Den tværministerielle arbejdsgruppe foreslår også, at politiet kan skanne indholdet af en hel boligbloks private og personlige telefonsamtaler og e-mail, hvis politiet har en særlig mistanke til, at der i én af boligblokkens lejligheder bor en person, der er ved at planlægge et terrorangreb herhjemme eller i udlandet. Hvis det forslag bliver vedtaget, er professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen spændt på se, hvordan Folketinget vil afgrænse politiets brug af de oplysninger, de opsnapper om tilfældige mennesker. »Hvis eksempelvis en af de tilfældigt aflyttede personer er en prostitueret person, som sidder og taler med en veninde i telefonen om sin stærkt kriminelle bagmand. Hvad skal politiet så stille op med disse oplysninger?«, spørger Gorm Toftegaard Nielsen. Vurderer arbejdsgruppes anbefalinger »Problemet med sådanne regler er altid at afgrænse, hvordan det hele ikke ender i narkobekæmpelse«, tilføjer han. De kommende 14 dage vil regeringen bruge på at vurdere arbejdsgruppens anbefalinger om øget overvågning, inden regeringen 16. november fremlægger sine endelige forslag til en terrorpakke.