De unge, kvinderne og indvandrerne taber kampen om sæderne i landets nye kommunalbestyrelser, advarer forskere. »Simpelthen fordi konkurrencen er blevet hårdere om de første pladser. Vinderne bliver de gamle, erfarne mænd, der i forvejen er kendte og har en position«, siger valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. Ved valget 15. november skal der samlet vælges 45 procent færre kommunalpolitikere end i 2001. Når de sammenlagte kommuner stiller med hver deres nuværende borgmestre og udvalgsformænd, ser det sort ud for mindre profilerede kandidater. Sikre kræfter vælges Kommunalekspert Roger Buch er enig og henviser til Bornholm, der allerede har været igennem den sammenlægningsproces, som resten af landet nu står overfor. »Hvis det går som på Bornholm, tyder det på, at de gamle og prøvede, sikre kræfter vælges. Her sidder 80 procent genvalgte, mens det normale er, at cirka 60 procent bliver genvalgt«, siger han. Ifølge Buch er den arketypiske byrod: mand, politiker i forvejen, etnisk dansker og over 50 år gammel. Afspejler ikke befolkningen De gamle, hvide mænd kan muligvis være de bedste, men de to forskere advarer alligevel imod, at byrådene i for ringe graf kommer til at afspejle befolkningen. »Det kan koste på tilliden til kommunalbestyrelsen. Nogle føler tillid til et bestemt parti uanset kandidaten, men for andre er det vigtigt at kunne identificere sig med f.eks. en ung, en kvinde eller en indvandrer i byrådet«, siger Kasper Møller Hansen. Jo flere kommuner, der lægges sammen, jo større er reduktionen i antallet af byrådsmedlemmer. I Viborg-området svinder antallet f.eks. fra 100 til 31.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























