Angreb på karakter-åbenhed

For tredje år i træk offentliggør skoler nu karakterer for elevernes afgangsprøver. Det indførte regeringen i 2002 med begrundelsen, at det vil give forældre bedre mulighed for at vælge skole til deres barn og bruge det frie skolevalg, som også blev indført. Men karakterer på nettet siger intet om en skoles kvalitet eller kvalificerer forældrenes valg. Det siger både Torben Pilegaard Jensen, der er specialist i de såkaldte PISA-undersøgelser og karakterer, og forældreorganisationen Skole og Samfund. Miljø og forældrebaggrund »Hvis man ikke tager højde for, hvilke børn der går på en skole - det vil sige boligmiljø og forældrebaggrund - så kan karakterer i sig selv ikke sige noget om, hvor god den er. Der er skoler i områder, hvor det, eleverne opnår, er rigtigt fint, selv om det er under middel, hvis man tager højde for deres baggrund, hvorimod der kan være skoler, der tilsyneladende klarer sig godt, men det kan være, at skolen kun præsterer på det jævne, fordi eleverne har vældig gode forudsætninger med hjemmefra«, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Også i år topper især privatskoler og skoler i hovedstadsområdet - ungdomsskoler, som retter sig mod elever med problemer, ligger nederst. Renses listen for ungdomsskoler, er bunden domineret af skoler, hvor der går mange tosprogede elever. Ikke hjælp til skolevalg Formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Pedersen, afviser også, at karaktergennemsnit hjælper forældre til at vælge skole. »Det, som betyder noget, er at besøge skolen og få et godt indtryk af den, og man kan godt som led i forberedelserne gå på nettet og finde oplysninger - men det er ikke karakterer fra 9. klasse, man skal vægte. Man skal se på skolens værdigrundlag og målsætninger, skole-hjem-samarbejde osv.«, siger han. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er enig i, at karakterer ikke siger noget om skolens kvalitet. »Det er alligevel vigtigt at have adgang til tallene, dels fordi vi i et frit samfund ikke kan have for mange forbud mod information om, hvad der faktisk foregår, dels fordi der er advarselssignaler i de tal, som det er vigtigt, at offentligheden får adgang til«, siger Bertel Haarder. Færre topkarakterer Han henviser til, at antallet af elever, der får topkaraktererne 10, 11 eller 13, er faldet 22 procent til 14,7 på tre år i dansk retstavning. »Det bekræfter jo desværre PISA-målinger om, at ikke alene er de svage elever dårligere end i andre lande, men nu bliver også de dygtige elever dårligere og dårligere«, siger Bertel Haarder. Samlet landsgennemsnit er 8,02. Forskellen mellem gennemsnitskarakterer i private og kommunale skoler blev indsnævret sidste år.