Udlændingelov skal for retten

For første gang skal domstolene nu tage stilling til, om den gældende stramme udlændingelovs paragraffer om familiesammenføring er lovlig. Civilstyrelsen har bevilget fri proces til et ægtepar med vestafrikansk baggrund, som de danske udlændingemyndigheder fastslår er mere knyttet til Ghana end til Danmark. Derfor må de ikke bo her i landet. Manden er dansk statsborger, taler dansk og har haft arbejde siden 1996. Han har været ansat i rengøringsselskabet ISS og slagterifirmaet Danish Crown. Ægteparret har siden afslaget for to år siden boet i Sverige. DRC: Sagen er absurd Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), der har rejst sagen, mener ikke, at parret kan flytte til Ghana, alene fordi manden er fra nabolandet Togo. Han vil ikke kunne få opholdstilladelse i Ghana uden at have arbejde dér, fastslår jurist i DRC, Line Bøgsted. Hun kalder sagen »absurd«: »De danske udlændingemyndigheder tror, at i hele resten af verden kan ægtepar bare uden videre slå sig ned«. Dansk statsborger siden 2002 Manden, Ousmane Biao, kom til Danmark i 1993, og i 2002 blev han dansk statsborger. Selv om han er togoleser, gik han i skole i Ghana, hvor han lærte sin nuværende kone at kende - han holdt forbindelse med hende i ti år, mens han boede i Danmark. I 2003 blev de to gift i Ghanas hovedstad Accra. Udlændingemyndighederne argumenterer med, at Ousmane Biao har gået i skole i Ghana, at hans forældre og søskende bor i udlandet, at han ikke har taget en kompetencegivende uddannelse, at han på fem år har været på besøg i Ghana fire gange, og at hans ghanesiske ægtefælle ikke har familie i Danmark - samt at de taler de lokale sprog hausa og chew sammen. DRC: Brud på retten til familieliv DRC mener, at afslaget er et brud på den europæiske menneskerettighedskonventions paragraf om retten til et familieliv. Ud over at Ousmane Biao vil få svært ved at få ophold i Ghana, vil det ifølge DRC være »en uforholdsmæssig indgriben i privatlivet« at henvise en mand, der har integreret sig i Danmark, til at leve med sin ægtefælle i et andet land, der ikke er hans hjemland. Hvilshøj tager retsssag med sindsro Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) ser frem til en retssag med sindsro: »Tilknytningskravet kan man selv påvirke ved at gøre mere for at integrere sig. Det synes vi i regeringen er glimrende«, siger ministeren. Der har tidligere været ført en sag helt til Højesteret om familiesammenføring - men den handlede om udenlandske par og om paragraffer fra før stramningerne i 2002, hvor også danskere blev omfattet af tilknytningskravet.