Der er alt for store forskelle kommunerne imellem, når de vurderer, om kontanthjælpsmodtagere er parate til at tage et job. Det mener Ulrik Petersen, chefkonsulent for Kommunernes Landsforening, efter at han er blevet forelagt tallene for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere landets kommuner tilmelder arbejdsformidlingen. I Kolding viser statistikken, at knap seks procent af kommunens kontanthjælpsmodtagere er bedømt klar til at arbejde. I Skævinge Kommune i Nordsjælland ser det ganske anderledes ud. Kommunen har over 40 procent af kontanthjælpsmodtagerne tilmeldt AF. Forskelle i kommuners praksis De to kommuner udgør henholdsvis bund og top i tal fra 2004, som er samlet i et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Reglen er, at personer, som udelukkende har ledighed som problem, skal tilmeldes AF og aktiveres løbende. »Noget skyldes forskelle hos kontanthjælpsmodtagerne i de enkelte kommuner. Men der er så store udsving, at det også må skyldes forskelle i kommunernes praksis«, siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor Christian Sortsøe Liebing, som har stået bag notatet. KL: Et stort problem Hos Kommunernes Landsforening mener Ulrik Petersen, at der må være gået noget galt i forretningsgangen mellem kommune og AF, når visse kommuner afviger så kraftigt fra landsgennemsnittet, som ligger på cirka 20 procent. »Der er peget på et problem, som er af en sådan kaliber, at det vil være godt at få en undersøgelse sat i gang«, lyder det fra Ulrik Petersen. I Egvad Kommune i Vestjylland er kun 10 procent tilmeldt AF. Kommunen har en tung gruppe af kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer, vurderer socialchef Jette Delfs Clausen. »Dem er vi nødt til at klæde bedre på, inden vi sender dem videre til AF«, siger Jette Delfs Clausen. Hun forklarer den lave procentdel med, at Egvad Kommune rent faktisk gør noget for kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet. Både virksomhedspraktikker og handleplaner iværksættes, før de meldes til AF. I Skævinge Kommune er den politiske linje, at modtager man kontanthjælp, skal man også være tilmeldt AF. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for Skævinges forvaltningschef, Per Poulsen, at kommunen topper listen med lidt over 40 procent. »Men det er jo stadig over halvdelen, som vi ikke tilmelder AF på grund af sociale problemer«, pointerer Per Poulsen. Sende problemet videre De store svingninger hænger sammen med kommunernes vilje til at løfte opgaven, mener Bettina Post, som er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Det er ikke nødvendigvis positivt at toppe listen, da mange kommuner sender problemet videre, mener hun. Hun efterlyser en diskussion af, hvornår de ledige er arbejdsdygtige. »Kontanthjælpsmodtagerne er ofte det sidste, som kommunalpolitikerne tænker på. Man vil hellere lave en ny sportshal end øge indsatsen for dem«, siger Bettina Post, som håber på, at den sociale indsats vil blive et tema til det kommende kommunalvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























