Flere forsvarere angriber politiet for at have været for åbenmundet i sagen om de seks unge, der sigtes for terror. En af advokaterne siger direkte, at politiet har »plapret løs som kællinger« og saboteret forsvarernes arbejde. Politiet afviser kritikken og henviser til, at ingen bør frihedsberøves i hemmelighed. Dobbeltlukkede døre Efter krav fra politiet var der såkaldt dobbeltlukkede døre i retten, da de sigtede blev varetægtsfængslet. Det betyder, at offentligheden ikke engang måtte høre det konkrete indhold i sigtelserne. I den situation kan politiet ikke bagefter informere om sagen i den grad, som det er sket, mener advokat Thorkild Høyer, der har overtaget forsvaret for den 16-årige dreng fra Nørrebro fra advokat Henrik Høpner. »Det nytter ikke noget, at man har dobbeltlukkede døre, og at politiet så smider oplysninger ud til pressen i godbidder, uden at forsvarerne har nogen som helst mulighed for at reagere på det. Det er helt uacceptabelt. Det er meget svært at have forståelse for deres bemærkninger om nødvendigheden af dobbeltlukkede døre af hensyn til efterforskningen, når politiet i den grad går ud i pressen«. Kællinger i pressenHvad skulle politiet ellers have gjort? »Hvorfor skal de gå ud i pressen? Det er der da ingen grund til. De er i gang med en efterforskning. Måske skulle de koncentrere kræfterne om den«. Skulle det hele hellere være foregået i hemmelighed? »Dobbeltlukkede døre er i hemmelighed. Sagen er, at de saboterer den ligestilling, der skal være mellem forsvarer og anklager. De lukker munden på forsvarerne og plaprer selv løs som nogle kællinger i pressen. Det er helt uacceptabelt«. »Vi forsvarere har ikke adgang til at forholde os til det, der kommer frem. Vi kan ikke engang fortælle om sigtelsen. Så højt er sikkerhedsniveauet omkring den her sag på politiets begæring - sanktioneret af domstolene«. »Konsekvensen er, at på et tidspunkt må forsvarerne sige, at vi ikke kan tage det med de dobbeltlukkede døre alvorligt, så nu er vi nødt til at gå ud i pressen. Vi er nødt til at forsvare vore klienter. De bliver fremstillet som uhyrer. Hvis man bliver ved med at køre ad den linje, så de bliver stemplet som skyldige, inden der har været nogen retssag, må vi på et tidspunkt tage til genmæle«. Det lyder som en trussel? »Nej, det er ikke nogen trussel. Det er en kendsgerning. Sådan bliver det bare. Man kan ikke tillade sig i den grad at fare frem, når der har været dobbeltlukkede døre, og så samtidig forvente, at forsvarerne skal holde mund. Sådan spiller klaveret ikke«, siger Thorkild Høyer Politiet afviser kritik Glostrups politimester, Jørn Bro, afviser kritikken: »Vi giver ikke oplysninger om, hvad der er kommet frem i lukkede retsmøder. Men vi fortæller, hvad der er grundlaget for, at vi har anholdt og begæret nogle varetægtsfængslet. Det skylder vi offentligheden. Der bør ikke ske varetægtsfængslinger, uden at det meget hurtigt bliver kendt i offentligheden«. »Der bør ikke ske hemmelige frihedsberøvelser efter mine og vores begreber. Og for at vi kan give den orientering, som jeg mener, offentligheden har et rimeligt krav på i et demokratisk retssamfund, er vi nødt til at fortælle i store træk, hvad der er vores mistankegrundlag«. »Det ville være langt nemmere, hvis det hele foregik for åbne døre i retten. Så kunne pressen selv lytte med, men i sager, hvor vi som i denne er i de helt indledende faser, er vi nødt til at hemmeligholde en stor del af vores bevismateriale og de retninger, som vores videre efterforskning går i. Derfor har vi været nødt til at begære dobbeltlukkede døre. Vores modparter læser også aviser«. Netværk eller ejJeres modparter? Hvem er det? »Det er dem, der står bag de unge mennesker. Man må antage, at de unge mennesker ikke har handlet ud i den blå luft. Det er i hvert fald noget af det, vi skal prøve at efterforske. Der er måske også andre med inde i dette netværk. Det skal vi finde ud af, og derfor må vi begære lukkede døre«. »Det giver os nogle betydelige, praktiske problemer, men jeg synes ikke, vi kan komme uden om at give pressen en rimelig orientering om, hvad der foregår«. Har I været for åbenmundede? »Nej, det har vi ikke. Vi har holdt os helt klart inden for det, vi kan tillade os at sige. Når seks unge er blevet frihedsberøvet, kan vi da ikke bare slukke lyset og sige, at det kan I ikke få et klap at vide om før om et år, når sagen kommer for retten«. Men når der er dobbeltlukkede døre i retten, kan ingen kontrollere, om det er rigtigt, hvad politiet siger? »Det er fuldstændigt rigtigt. Det er det, der er dilemmaet. Men I bogfører jo alt, hvad vi siger. Så kan vi jo se, om det holder stik«, siger Jørn Bro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























