Unge i livsfarlig leg med stoffer

Inden for de seneste fem uger har eksperimenter med hårde stoffer haft voldsomme konsekvenser for en række unge. Fem har mistet livet, og andre har været uhyggeligt tæt på. Blandt andet ecstasy, amfetamin, hallucinerende svampe og Rohypnol har skylden. Det er en mærkelig ophobning, men forventelige dødsfald, siger Peter Ege, socialoverlæge og ekspert i stofmisbrug. Fornuftige regler mangler Ifølge Peter Ege er det selve blandingen af forskellige stoffer - som da en 21-årig mand spiste hallucinerende svampe drysset med knuste ecstasypiller - der ligger bag de fleste dødsfald. De unge bliver ikke tilstrækkeligt oplyst om, at det er livsfarligt at blande stoffer. »Vi har nultolerance i Danmark. Man satser på at udrydde brugen af narkotika. I stedet burde man give de unge nogle fornuftige regler, så de f.eks. fik at vide, hvor farligt det kan være at blande stofferne«, siger Peter Ege. Løftede pegefingre Han mener ikke, at de løftede pegefingre har nogen indflydelse på de unges eksperimenter med stoffer. Så længe de unge har en trang til det, så bruger de stoffer. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at knap 5 procent af unge mellem 16 og 20 år har prøvet hallucinerende svampe, kokain eller ecstasy. Tallet har været nogenlunde stabilt i de seneste par år, efter at der var en klar stigning i slutningen af 90'erne. »Der er kommet et helt illegalt apotek ind fra venstre. De unge har fået langt mere at eksperimentere med«, siger Peter Ege. I Vojens kan alle få fat på stoffer. Det fortæller Bo Kensler, som arbejder som SSP-konsulent i den sønderjyske bys kommune og opsøger og følger unge, som er ude i problemer med blandt andet stoffer. 25 kroner for ecstasy De grupper af unge, som tager stofferne, er karakteriseret ved at have et meget stærkt sammenhold, som opstår via stofferne. Derfor er det svært at komme ud af det igen. 25 kroner er prisen på de billigste ecstasypiller i byen. De unge springer ud i det, selv om de er stopfordret med viden om stoffer og deres bivirkninger, fortæller Bo Kensler. Unge er ensomme Det samme oplever psykolog hos Stofrådgivningen Silas Charlotte Houlberg i sit daglige arbejde. De unge er villige til at tage større risici med narkotika end tidligere. For nogle handler det om at bringe spænding ind i livet, for andre er det afgørende den øgede selvtillid, som stofferne giver. Før i tiden var det oftest unge med alvorlige sociale forhold, der ringede. Nu er det også universitetsstuderende, fortæller Silas Charlotte Houlberg. Unge i dag har andre problemer end tidligere. »Der er større forventninger til dem. De skal vide mere og kunne det hele. Men det mest grundlæggende er, at de føler sig ensomme«, forklarer Silas Charlotte Houlberg. Skræmmekampagner er spildt Hun mener også, at skræmmekampagner som billedet af en heroinjunkie med sprøjten i armen er spildt på de unge. I stedet skal forældre og skole gå i dialog med de unge og prøve at forstå dem. Misbrugsekspert Peter Ege spår ikke forældrene gode chancer for at gribe ind over for de eksperimenterende unge. »De fortæller det ikke, fordi de helst vil skåne deres forældre for at vide, at de prøver stoffer«, siger han.