Socialdemokratiet har fortsat vetoret i forhold til de velfærdsreformer, der forventes forhandlet på plads næste år. Det fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter den kuldsejlede integrationsaftale, der har fået den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, til at forudsige, at velfærdsforhandlingerne vil løbe ind i vanskeligheder. »Det er umuligt at forestille sig velfærdsreformer, der ikke er baseret på et bredt flertal«, siger statsministeren. Et bredt fundament Anders Fogh Rasmussen vil dog ikke gå så langt som til at kalde det decideret vetoret - det lader han pressen om - men han fastholder, at det mest naturlige vil være en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale. »Store velfærdsreformer bør hvile på et bredt fundament. Det ændrer det her forløb ikke på«, siger statsministeren. Han forventer, at regeringen vil være klar med sit udspil i starten af det nye år, efter at Velfærdskommissionen har afleveret sin endelige rapport den 7. december. S skal stå ved aftaler Herefter skal reformerne, der især vil dreje sig om efterløn og pensionsalder, forhandles på plads og vedtages ved lov, som dog først skal træde i kraft efter næste valg. »Men jeg vil hertil sige til Socialdemokratiet, at det er meget vigtigt, hvordan de griber forhandlingerne an. Og at de skal være opmærksomme på, at det er et grundvilkår, at når man har indgået en aftale, så skal man stå bag den«, siger Anders Fogh Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























