Politiet bruger i stigende grad våben over for befolkningen. Sidste år trak politiet stavene 348 gange og affyrede 57 skud med tjenestepistolen. For politistavene er det en stigning på 32 procent i forhold til året før. Antallet af skud er - med undtagelse af 2001 - det højeste i ti år. »Det er beklageligt, men situationerne bliver mere og mere barske. Vi oplever en forråelse af dem på den anden side, der tager hårdere midler i brug som knive og slagvåben«, siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen. Bliver selv truet med våben Men politiets generelle opfattelse af, at gerningsmændene i højere og højere grad truer politiet med våben, matcher imidlertid ikke politiets egne tal. Ifølge dem anvendte gerningsmænd sidste år stik-, slag- eller skydevåben i alt 14 gange. Det er det laveste antal i ti år - hvor det årlige gennemsnit ellers har været på knap 20 våbentrusler om året. Misforhold Tallene kommer bag på Peter Ibsen. »Jeg kan godt se, at der er et misforhold mellem tallene, hvis gerningsmændene ikke er bevæbnede så tit, som man går og tror«, siger han. Men Peter Ibsen understreger, at politiets brug af skud og politistave skal ses i sammenhæng med, at det samlede antal af trusler og vold mod politiet er tredoblet på 13 år. Sidste år blev 2.496 personer sigtet for vold eller trusler mod tjenestemænd. På baggrund af Politiforbundets indberetninger vurderer Peter Ibsen, at 90 procent af disse sigtelser er rettet mod politifolk. »Det er ikke, fordi politibetjentene er blevet mere aggressive. En politistav er et mildere magtmiddel end en pistol. Derfor er der flere eksempler, hvor staven kan bruges. Eksempelvis i slagsmålsituationer, hvor man ofte føler sig udsat for trusler«, siger Ibsen. Anholdelser er mere bøvlede Formanden for Politimesterforeningen, Poul Løhde, tilføjer, at stigningen i brugen af magt også hænger sammen med, at folk i højere grad modsætter sig en anholdelse. »Anholdelser er blevet mere bøvlet, og vi oplever flere tilfælde, hvor nogen modsætter sig vores anholdelse i blandt andet restaurationsmiljøet. Der trækker vi staven. Det er vores våben der«, siger Løhde. »Det kan også godt være, at politiet tidligere vadede lige ind i armene på en bevæbnet røver. Det gør vi ikke mere. Hvis en røver har våben, er det for sent at diskutere, hvis man først er skudt«, tilføjer politimesterformanden. Mere ængsteligt politi Chefpsykolog hos Rigspolitiet, Bjarne Frøslee Ibsen, tror ikke, at politiets øgede brug af magt skyldes, at politiet generelt er blevet mere ængstelige. »Politierhvervet har altid budt på lidt af hvert, og miljøet er blevet hårdere. Men jeg fornemmer ikke, at betjentene er blevet mere bange«, siger han. Frifindelse I dag får en betjent fra Københavns Politi dom i sagen om skud mod en biltyv. Anklagemyndigheden har krævet mellem et halvt og et helt års fængsel for vold. Betjenten har krævet frifindelse. Og på et pressemøde vil den svenske fodboldklub Malmø FF præsentere en klage over Københavns Politi efter et voldsomt sammenstød mellem civile betjente og svenske fodboldtilhængere i Parken 28. april. Fanklubben har gennemgået 8.000 billeder fra Parkens overvågningskameraer og mener at kunne bevise, at 10 fans blev slået uden grund.