Ubehageligt, skræmmende, frygteligt. Med de ord beskriver en stor del af de tolv bladtegnere, der afbildede Muhammed i Jyllands-Posten, den udvikling, der nu har sendt to af tegnerne under jorden. Alligevel har ingen af de otte tegnere, Politiken har talt med, fortrudt, at de med deres streg medvirkede til at sætte debatten i gang om, hvorvidt det er i orden for danske tegnere at afbilde Muhammed, selv om det ikke er velset blandt en del muslimer. Nægter at lade sig skræmme Kurt Westergaard er en af de tolv tegnere, og han mener, at debatten er udtryk for et kultursammenstød. På trods af de heftige reaktioner har han dog ikke fortrudt, at han tegnede Muhammed. »Jeg vil ikke lade mig skræmme. Hvis vi gør det, kommer vi ud på en selvcensurens glidebane, og så sælger vi ud af det, som jeg ville kalde arvesølvet - ytringsfriheden. Jeg ville tegne ham igen, hvis jeg skulle«, siger tegneren. Pressefrihed på spil Tegner Jens Julius Hansen fortryder heller ikke sin tegning. Men han er rystet over udviklingen, og set i bakspejlet er han ikke sikker på, om nogen af tegnerne overhovedet burde have medvirket. Alligevel fortryder han ikke sin tegning i avisen, men han tror ikke, at han vil tegne Muhammed igen. »Jeg ville være bange for at blive slået ihjel. Grunden til, at jeg tegnede den tegning, er at vise, at vi har pressefrihed, men hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg ikke gøre det igen - så de har jo vundet«, siger han. »Samfundsopgave« Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, mener, at det er bekymrende, at to tegnere er gået under jorden. Avisen har dog heller ikke fortrudt, at den bragte de tolv tegninger, og chefredaktøren mener ikke, at avisen har en del af ansvaret for, hvad der er sket. »Vi har handlet på ytringsfrihedens præmisser, og vi har gjort et stykke journalistisk håndværk, som vi ikke kan gøre om eller vil gøre anderledes. Det er vores samfundsopgave«, siger Carsten Juste, der ikke vil svare på, om avisen i fremtiden vil gøre noget lignende. Ingen bånd på pressen Tegningerne affødte voldsomme protester, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har haft repræsentanter for muslimske samfund til dialogmøde. Der har han sat streg under, at han hverken kan eller vil lægge bånd på pressen. »I det hele taget lægger jeg en meget, meget skarp afstand til det, der bliver sagt i visse muslimske kredse nu på en meget truende måde. Vi har en udstrakt ytringsfrihed, og den skal ikke begrænses ved, at folk begynder at lægge selvcensur ind af frygt for repressalier«, pointerer statsministeren. Men der er vel heller ingen grund til at provokere unødvendigt, som nogle mener, Jyllands-Posten har gjort? »Hør lige her: I et frit samfund er der en strøm af det, du måske vil kalde provokationer. Altså for at sige det rent ud: Jeg føler mig også af og til provokeret. Der er hele tiden nogen, der kritisk stiller spørgsmål ved autoriteter, også religiøse autoriteter. Det må kristendommen tåle og det må islam tåle«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























