Den fornyede diskussion om reglerne om familiesammenføring får igen Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles på banen. Han mener, at den rapport om familiesammenføringer, som Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i sidste uge, understøtter den kritik, han selv kom med i fjor. I sin rapport anklager instituttet reglerne om familiesammenføring for at overtræde menneskerettighederne og samtidig være så uklare, at det for udenforstående er umuligt at finde ud af, hvordan de bliver anvendt i praksis. Konkrete forhindringer Instituttets kritik bygger på en gennemgang af 46 anonymiserede sagsafgørelser hentet fra det virkelige liv. »Instituttets rapport viser, at de problemer, som efterhånden har været diskuteret i et stykke tid, ikke er abstrakte begreber, men konkrete forhindringer, der gør det svært for mange mennesker«, siger Alvaro Gil-Robles. »Jeg kan kun støtte instituttets konklusioner, som underbygger - eller tydeligt demonstrerer - mine egne konklusioner i min rapport fra sidste år«, siger han. Forsigtighed med økonomiske kravHvad bør den danske regering gøre nu? »Jeg kan kun gentage anbefalingerne fra min egen rapport. Nogle af kravene for at opnå familiesammenføring - specielt dem, der relaterer til sig til ansøgernes økonomiske formåen - bør behandles med betydelig forsigtighed, fordi der er en meget klar og potentiel risiko for overtrædelser af artikel otte i Den europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til et familieliv«, siger Alvaro Gil-Robles. Her henviser han til de sager, som Institut for Menneskerettigheder bruger i sin rapport som eksempler på krænkelser. De omhandler blandt andre mennesker, der er syge, og som derfor får førtidspension, men derved ikke lever op til kravet om at kunne forsørge deres ægtefælle. Statsborgerskabs krav diskriminerer Alvaro Gil-Robles fastholder samtidig, at det på andre områder er selve loven - og ikke kun embedsmændenes konkrete sagsafgørelser - der overtræder konventionerne. »Der er andre regler, som er svære at anvende uden at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod diskrimination«, siger han. Alvaro Gil-Robles tænker specielt på reglen om, at man kan undgå tilknytningskravet, hvis man har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Den regel mener han diskriminerer mellem mennesker, der er født i Danmark og dermed har fået deres statsborgerskab med det samme, og indvandrere, der først er kommet til Danmark i en senere alder. »På dette område foreslår jeg fortsat, at selve loven, og ikke kun administrationen af den, bliver genovervejet«, siger han. Retsager på vej Alvaro Gil-Robles forudser, at der vil komme en række retssager mod Integrationsministeriet, hvis ikke loven og administrationen af den bliver ændret. »Mennesker, der føler, at deres rettigheder er blevet trådt under fode, vil uden tvivl gå til domstolene, og de kan fortsætte ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Men jeg håber oprigtigt, at det ikke vil komme så langt. Danmark har en lang og stærk tradition for at beskytte menneskerettighederne, og det er altid bedst, når forandring kommer indefra som et resultat af en offentlig debat frem for, hvis forandringen bliver pålagt udefra«, siger Alvaro Gil-Robles. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).