Studiechef: Lang vej igen til lige uddannelse

Jacob Lange, studiechef på Københavns Universitet, du har tidligere indrømmet, at Københavns Universitet »hovedsageligt rekrutterer fra toppen af samfundet«. På Aalborg Universitet formår man at tiltrække mange studerende fra ikke-akademiske familier. Hvorfor er det sådan? »Jeg har sagt, at det er min fornemmelse, at de studerende på universiteterne generelt har veluddannede forældre. At akademikerbørn i større omfang søger til universitetet, mener jeg, er en ret banal indsigt, som i øvrigt også gælder i Aalborg«. Mønsterbrydere »Det, undersøgelsen i Aalborg viser, er, at mange af de studerende på Aalborg Universitets teknisk-naturvidenskabelige fakultet er mønsterbrydere - og det er ikke overraskende, for netop de tekniske fag som for eksempel ingeniørstudierne har altid rekrutteret mere bredt socialt set.« »Det gælder også andre professionsuddannelser som læge og tandlæge. Undersøgelsens resultat hænger også sammen med det faktum, at tætheden af akademikere simpelthen er mindre i Nordjylland end i København. Man kan ikke rigtig sammenligne de to universiteter«. MonopoluniversitetStudiechefen i Aalborg mener, at deres mere effektive studiesystem med hurtigere gennemførelsestid og mindre frafald appellerer til de miljøer, hvor familierne ikke selv er akademisk uddannede. Jeres studerende er langsommere og giver lettere op. Tror du ikke, det betyder noget? »De har mindre frafald, fordi der ikke er andre steder at skifte til - Aalborg Universitet har monopol på universitetsuddannelse i Nordjylland. I København er der flere steder, hvor man kan tage sådanne uddannelser, og det er ikke unormalt, at de studerende starter ét sted og skifter til et andet. Det er også et dårligt sammenligningsgrundlag«. »Når det er sagt, så er jeg da sikker på, at deres basisuddannelser og introforløb på mange måder er gode til at fastholde folk. Ingen tvivl om det«. Meningen med SU-systemet var at gøre uddannelse lige for alle - det er den ikke i dag. Har universiteterne svigtet? »Der skal meget mere til end SU for at bryde den negative sociale arv. Når vi starter med at konstatere, at 15-20 procent af de socialt dårligst stillede som udgangspunkt ikke kan læse eller skrive ordentligt, og de derfor af gode grunde ikke kan komme ind på et universitet, hjælper det ikke meget, at vi fortæller dem: 'Hvis I kommer frem til universitetets port, så kan I få SU'. De får jo ikke engang en gymnasie- eller erhvervsuddannelse først. Den skævhed kan vi ikke rette op på«. »Man kan sige det omvendt: SU tjener i dag ikke voldsomt meget til at sikre social udjævning, men i højere grad til, at vi får det antal mennesker med en høj uddannelse, som vi faktisk er nødt til at have. Det er et middel til at gøre det mere attraktivt at studere«.