Børn af indvandrere sakker bagud

I de seneste fire år er udviklingen for ikke-vestlige efterkommere gået i negativ retning, når det gælder deltagelse på arbejdsmarkedet. Mandlige efterkommeres deltagelse er faldet med næsten fire procent og kvinders endnu mere, med cirka fem procent. Og det til trods for, at især kvindelige efterkommere er kommet under uddannelse i perioden. Det viser en ny rapport - 'Zoom på arbejdsmarkedet' - der er udarbejdet af LO, og som i går blev offentliggjort på organisationens hjemmeside. Forskelligt erhvervsmønster Hidtil er det blevet antaget, at ikke-vestlige efterkommere med tiden ville få samme erhvervsmønster som etniske danskere. Den forestilling har rapporten nu gjort op med. Samtidig med at den gør opmærksom på, at ikke-vestlige efterkommere først nu er begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet. Lavere uddannelse Rapporten fra LO viser, at forskellen i erhvervsdeltagelsen mellem efterkommere og etniske danskere hovedsageligt kan forklares med, at ikke-vestlige efterkommere har et lavere uddannelsesniveau end etniske danskere. Andre årsager kan være, at nyuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk har sværere ved at finde arbejde end etniske danskere. Ifølge Vibeke Jacobsen, forsker ved Socialforskningsinstituttet, er det et generelt problem, at man har større muligheder for at få et job, når man har en uddannelse. Hun kan derimod ikke forklare, hvorfor erhvervsdeltagelsen er faldet de seneste fire år. Men Vibeke Jacobsen fremhæver, at indvandrere generelt har sværere ved at gennemføre den relevante uddannelse. Ringe faglig uddannelse »Mange efterkommere har dårlige faglige forudsætninger, når de forlader folkeskolen og har af den grund sværere ved at gennemføre en uddannelse«, siger hun og fortsætter: »Desuden er der hele praktikpladssituationen, hvor efterkommerne nok er gruppen, der har sværest ved at få praktikpladser. Deres forældre har måske også mindre mulighed for at støtte dem generelt, og efterkommere har dårligere forudsætning for at vælge den rigtige uddannelse«, siger hun. Sprogbarriere Ifølge Vibeke Jacobsen kan sproget og fordommene også være barrierer for efterkommere i uddannelsessystemet. »Mange indvandrere har ikke det relevante netværk til at få arbejde, når de er færdiguddannede. En del indvandrere siger, at de oplever diskrimination, men hvor stor en forklaringsfaktor det er, er svært at sige.« »Meget tyder på, at mænd og kvinder oplever forskellige former for fordomme, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Nogle af pigerne, der går med tørklæde, har dét problem, og unge mænd kan have andre problemer med fordomme om, at de er aggressive og har svært ved at tilpasse sig«, siger Vibeke Jacobsen.