Aalborg Universitet bryder mønstre

Halvdelen af de nye studerende på Aalborg Universitet kommer fra det, man i gamle dage kaldte arbejderhjem - hjem hvor faderen er ufaglært eller uddannet arbejder. Ser man på forældrene som helhed, kommer hele 81 procent af de studerende fra hjem, hvor i hvert fald faderen ikke har en akademisk uddannelse. Mønsterbrydere Tallene adskiller sig markant fra både tidligere undersøgelser af social arv og situationen på landets andre universiteter. Her går forældrenes uddannelsesniveau i arv til børnene. De nye tal stammer fra en mindre spørgeskemaundersøgelse, som universitetet i 2004 uddelte til de nye studerende på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, universitetets største. Undersøgelsen har gjort indtryk på studiechefen i Aalborg, Preben Sørensen: Mission er fuldført »Det rører mig, at så mange fra akademikerfremmede hjem har lyst til at tage en universitetsuddannelse. Nordjylland fik et universitet for at bidrage til udviklingen af landsdelen - når man ser resultatet knap 30 år efter, er det meget smukt. Man tænker nærmest, 'missionen er fuldført'«. Ifølge Preben Sørensen er der flere forklaringer på den usædvanligt høje andel af mønsterbrydere. Én af dem er, at der er færre akademiske familier i Nordjylland end i Århus eller København . Men det har også været afgørende, at universitetet har fremavlet et miljø, der appellerer til arbejderfamilierne. »Der ikke er noget overklasse over det her sted. Vi er til gengæld effektive - de studerende gennemfører til tiden, og frafaldet er meget lavt. Det, tror jeg, tiltaler de miljøer, som normalt er fremmede over for universitetet«, siger han. Kun otte procent falder fra Frafald har ellers ifølge flere undersøgelser været kendetegnende for studerende fra arbejderhjem. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun lidt over halvdelen af de studerende, hvis forældre har en folkeskoleuddannelse, gennemfører en påbegyndt bachelor. I den anden ende af skalaen gennemfører 75 procent af dem, hvis forældre er akademikere. På Aalborg Universitet falder kun otte procent af alle, der starter på en civilingeniør-uddannelse, fra. Preben Sørensen mener også, at de mange arbejderbørn er udtryk for et mere demokratisk uddannelsessystem, hvor de milliarder kroner der årligt tildeles universiteterne, kommer alle samfundslag til gode. »I resten af landet er der ikke sket en pind på det område - på trods af SU-systemet, der i sin tid blev indført netop for at skabe lige adgang til uddannelse«, konstaterer han.