Flere kræver erstatning efter fejlskanning

En del forældre vil have erstatning, hvis de trods melding om det modsatte alligevel får et barn med Downs syndrom, mongolisme. Også fejlbesked efter kræftscreeninger får nu flere og flere til at kræve erstatning. »Da vi brugte en fast aldersgrænse på 35 år og en almindelig fostervandsprøve til at bedømme risikoen for at få et mongolbarn, var folk meget mere tilbøjelige til at acceptere, at det alligevel kunne gå galt. Men efter at vi har fået nakkefoldsskanningen, som er langt sikrere, har folk nok en oplevelse af at være blevet meget grundigt undersøgt. Derfor vil de ikke i samme grad acceptere, når det går galt«, siger professor Steen Kølvraa, Vejle Sygehus. Går som forventet For et år siden indførtes landsdækkende tilbud til gravide om nakkefoldsskanning for blandt andet mongolisme. Skanningen kan ifølge Steen Kølvraa med 85-90 procents sikkerhed vurdere, om man får et mongolbarn eller ej. »Efter det første år må vi konstatere, at det går som forventet, men de sidste 10 procent kan vi altså ikke få med. Der vil altid være tilfælde, hvor der fødes mongolbørn, selv om skanningen ikke har vist tegn på, at nakkefolderne er for tykke«, siger Steen Kølvraa. Medfødt handikap Angiveligt har mindst ét forældrepar valgt at rejse krav om erstatning efter fødsel af et mongolbarn efter nakkefoldsskanning. Men det er ifølge kontorchef Martin Erichsen, Patientforsikringen, ikke noget, der udløser erstatning. »Vi har modtaget flere krav om erstatning efter fosterdiagnostik, herunder også enkelte efter nakkefoldsskanning, hvor folk alligevel har født et handikappet barn, for eksempel med mongolisme. Men de pågældende får afslag. Begrundelsen er, at barnets handikap er medfødt og ikke noget, det er påført ved undersøgelsen i sundhedsvæsenet. Og så er det ikke noget, der kan erstattes«, siger Martin Erichsen. Anderledes forholder det sig ifølge Martin Erichsen med erstatninger efter fejlbesked ved screeninger for f.eks. livmoderhalskræft eller brystkræft. Falsk tryghed »Vi ser flere og flere, der er utilfredse med, at de bliver syge, selv om der ikke blev fundet noget ved en screening. Her kan folk få erstatning, men kun i de tilfælde, hvor prognosen er blevet forværret, og hvor der bevisligt har været tale om en forkert vurdering af f.eks. en vævsprøve. Får man derimod kræft i perioden mellem to screeninger, uden at dette kan ses på den første screening, er der ingen erstatning at hente«, fastslår Martin Erichsen. Formanden for Landsforeningen Downs syndrom, Susanne Udengaard, mener at de nye nakkefoldsskanninger giver forældrene en falsk tryghed. For det kan stadig gå galt. »Mange føler også, at de nu har nogen at give skylden, hvis det går galt, nemlig systemet - hvor det tidligere bare var skæbnen, men det er en uheldig udvikling, som samtidig betyder, at forældrene ganske unødigt forlænger sorgprocessen«, siger Susanne Udengaard.