Læg sag an mod Integrationsministeriet. Så konkret lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder til en række mennesker i Danmark, som ifølge instituttets vurdering får krænket deres menneskerettigheder. I strid med konventioner Instituttet offentliggør onsdag en rapport med 46 eksempler hentet fra den virkelige verden, på hvordan udlændingemyndighederne afgør sager om familiesammenføring. Instituttet vurderer, at syv af dem er afgjort i strid med konventionerne. »Det ville være en god idé, hvis disse sager blev prøvet ved domstolene. Vi mener, at udlændingemyndighederne på en række områder administrerer i strid med konventionerne. Derfor kan man godt sige, at vi med de eksempler, vi nævner, opfordrer de involverede til at lægge sag an«, siger instituttets nationale leder, Birgitte Kofod Olsen. Der er noget galt Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Helge Nørrung, overvejer at følge opfordringen. »Hvis ikke myndighederne genoptager de sager, som instituttet peger på, og heller ikke ændrer reglerne, vil vi overveje, om vi skal gå til domstolene«, siger Helge Nørrung. Han håber dog, at det ikke bliver nødvendigt. »Regeringen må kunne forstå, at der er noget galt med reglerne med den kritik, instituttet har rejst. Langvarige retssager vil gøre det endnu sværere for de berørte familier. Mange af dem har ikke de store ressourcer i forvejen«, siger han. Uberettiget diskrimination Nogle af de eksempler på krænkelser, som Institut for Menneskerettigheder peger på i sin nye rapport, handler om mennesker, der får afslag på at få deres ægtefælle hertil, fordi de har modtaget socialhjælp eller har en lav indkomst. Det mener instituttet er uberettiget diskrimination på grund af dårlig økonomi. Andre eksempler handler om indvandrere, der først i en senere alder har fået dansk statsborgerskab og derfor ifølge reglerne har sværere ved at slippe fri af det såkaldte tilknytningskrav. Det mener instituttet er diskrimination i forhold til, at 'hvide' danske statsborgere ikke har samme problemer. Rapporten er dog først og fremmest lavet for at vise, hvordan myndighederne generelt afgør sager. »Vi mener, myndighedernes praksis er meget uklar. Der er behov for meget mere åbenhed«, siger Birgitte Kofod Olsen fra instituttet. Fastholder kritik Instituttet udgav også sidste år en kritisk rapport om reglerne for familiesammenføring. Her var konklusionen, at myndighedernes afgørelser i en række tilfælde overtrådte konventionerne. »Med den nye rapport har vi også villet vise, at vi fastholder, at myndighederne krænker menneskerettighederne«, siger Birgitte Kofod Olsen. Tavs Hvilshøj Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) ønskede ikke tirsdag at kommentere rapporten, men hun sagde, at ministeriet vil lave en redegørelse. Ministeriet har hidtil afvist alle beskyldninger om krænkelser af menneskerettighederne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























