Fattige børn kender råd om sundhed og livsstil

De ved godt, at det hvide sandwichbrød og sodavanden i køleskabet er usundt. Og de er også godt klar over, at de burde cykle en tur eller begynde at gå til fodbold. Men hvad gør man, hvis mors kontanthjælp ikke rækker til en børnecykel eller kontingentet til fodboldklubben, og mor i øvrigt ikke har overskud til at bage økologisk speltbrød hver søndag formiddag? Børn fra fattige danske familier kender udmærket budskaberne om sund mad og mere motion fra diverse sundhedskampagner i medierne og via skolen. Men deres trange økonomiske kår - og ofte barske opvækst - gør det umuligt for dem at omsætte viden til handling. Mor på kontanthjælp Det er blandt konklusionerne i en ny specialeafhandling, der til et 11-tal har beskrevet opvækstbetingelserne for landets fattigste børn. De to kandidater i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, der står bag specialet, har med hjælp fra Frelsens Hærs socialtjeneste interviewet drenge og piger på 12-13 år fra familier med en samlet årsindkomst på mellem 121.000 og 145.000 kroner før skat. Børnene bor typisk alene med deres mor, der er på kontanthjælp og uden anden uddannelse end folkeskolen. Alle i undersøgelsen bor på Sjælland. Ingen af familierne er af anden etnisk herkomst. »Børnenes opfattelse af, hvad sundhed er, svarer til andre børns, men de møder flere barrierer i hverdagen«, siger Kristine Sørensen, der er en af forfatterne. Oplever ikke lærere som hjælp Børnene får mad på bordet hver dag, men kvaliteten er ringe, og motion er ikke en del af dagligdagen. Konsekvensen er, at børnene ikke deltager i samfundet på lige vilkår med andre børn, for eksempel ved at de ikke har en cykel, så de kan komme med til skolens trafikprøve, forklarer Kristine Sørensen. »Det, der virkelig slog os, var, at børnene ikke oplever lærerne som nogen hjælp. Disse børn betror sig ikke til deres lærer. Børnenes fattigdom bør få alarmklokkerne til at ringe hos lærere og skolesundhedsplejersker, også selv om det er tabu at tale om folks privatøkonomi«, siger Kristine Sørensen. Lille netværk Ifølge FN's Børneorganisation, Unicef, er Danmark det land i verden, hvor færrest børn vokser op i fattigdom. Men en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet og Red Barnet anslog i fjor, at fattigdom er hverdagen for op mod 90.000 danske børn. »Familien er det vigtigste for trivsel og sundhed. Men ofte har disse børn et meget lille netværk og færdes ofte i et hårdt miljø med mobning, overgreb og trusler, hvor de er overladt til sig selv. De affinder sig med situationen og gemmer sig i mængden«, siger Kristine Sørensen. Kun ni børn har deltaget i afhandlingens dybdeinterview. Men Bente Jensen, forsker i børns sundhed ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), bekræfter konklusionerne, som hun for nylig selv har beskrevet i bogen 'Sundhed og sårbarhed'. »Mange har ment, at oplysningskampagnerne slet ikke bliver hørt af de ressourcesvage. Det er ikke rigtigt. De hører budskabet, men de magter ikke at omsætte deres viden til handling. Det giver dem bare dårlig samvittighed og får dem til at føle sig endnu mere magtesløse. I forvejen magter de ikke deres liv«, siger Bente Jensen. Gratis ordninger Vejen frem er flere sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagen, både i daginstitutionerne og i skolerne, mener Bente Jensen. Det kunne være i form af mere motion på skoleskemaet og gratis madordninger i daginstitutioner og skoler. »Og så kunne man gøre noget så enkelt som at spørge børnene, hvilken hjælp de føler, de har brug for«, siger Bente Jensen. Kristine Sørensen er enig: »Problemet er, at disse børn forsvinder i mængden, fordi så relativt få herhjemme lever i fattigdom. Men det rammer hårdt for den enkelte. De har brug for støtte og anerkendelse fra voksne«