Det er efterhånden blevet ganske almindeligt, at den danske hær betaler blodpenge i Irak. Ni gange er danske skattekroner blevet brugt til at betale erstatning til irakiske familier, fremgår det af dokumenter hos Hærens Operative Kommando, som JydskeVestkysten har fået indsigt i. Helt konkret har der været otte sager, hvor pårørende til dræbte irakere har fået udbetalt blodpenge, og én sag, hvor de pårørende har fået penge, for et familiemedlem, der blev såret af danske kugler. Ikke juridiske årsager HOK's militærjurist Peter Gulmann understreger overfor JyskeVestkysten, at blodpengene ikke bliver betalt af juridiske grunde. Det er udelukkende noget man gør, for at vise, at man respekterer irakernes skikke, og for at undgå irakisk blodhævn. Mellem 22-40.000 kroner Det vil sige, at en iraker ifølge irakisk sædvane har ret til at tage en dansk soldats liv eller førelighed til gengæld for en dræbt eller invalidert iraker, med mindre der bliver betalt erstatning. Beløbene i de større sager strækker sig fra at være i størrelsesordenen 22.000 kroner til 40.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























