EU-dom forbyder gmo-fri zoner

Lyt til artiklen

En dom ved EU's domstol i Luxembourg har i dag åbnet op for mere gmo til folket. Ganske vist var det ikke, hvad befolkningen i den østrigske lokalregion Ober Österreich ønskede sig, da dens lovgivere for nogle år siden via den såkaldte miljøgaranti vedtog et forbud mod genmodificerede afgrøder og mad. Østrig hører til EU's mest gmo-skeptiske lande, og den østrigske regering forsøgte derfor at forsvare sig mod EU-Kommissionen, der i 2003 betegnede forbuddet som et videnskabeligt ubegrundet brud på reglerne for EU's indre marked. Appellerer måske I dag gav De Europæiske Fællesskabers Domstol af første instans total opbakning til kommissionen. Det er uvist, om Østrig appellerer. Dagens udvikling betyder i øvrigt, at Østrig selv skal betale sagsomkostningerne. To andre østrigske lokalområder, Kärnten og Salzburg, har lignende zoner, men baseret på et andet juridisk grundlag. Skepsis blandt europæiske forbrugere Undersøgelser har vist, at op mod 70 procent af de europæiske forbrugere afviser gmo-fødevarer, men siden 2004 har kommissionen, der står for EU's daglige drift, kortsluttet den stillingskrig, der hersker mellem medlemslandene. I mangel af entydige beslutninger fra ministerrådet er det nemlig op til kommissionen at træffe beslutninger, og det er oftest et ja til gmo. Miljøorganisationer har jævnligt kritiseret denne proces som udemokratisk og påvirket af store virksomheders lobbyisme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her