Asbesten høster stadig menneskeliv

Et stof, der ikke kan brænde, og som tåler temperaturer på op til 900 grader. Kan man ønske sig noget bedre til armering, isolering og brandsikring ? Ja, for asbest har desværre en bieffekt, der trods de fantastiske egenskaber gør det til et tvivlsomt bekendtskab: Det slår folk ihjel. Selv i dag, 20 år efter at asbest blev forbudt her i landet, betaler hundredvis af arbejdere prisen for at have været i nærkontakt med forrige århundredes mest effektive isoleringsmateriale. Kamp mod uret Man kan få kræft af asbesten, blandt andet lungehindekræft. Det kan udløse arbejdsskadeerstatning, men kampen for at få erstatningen er også en kamp mod uret. Langt de fleste mennesker, der får lungehindekræft, dør inden for et år. Så hvis de skal have glæde af at få erstatning, kræver det hurtig anmeldelse af sygdommen. Arbejdsskadestyrelsen har i år kørt en kampagne for at få landets speciallæger til at være mere opmærksomme på at få asbestbetingede sygdomme anmeldt. Ikke bare til Cancerregistret, men i høj grad også til Arbejdsskadestyrelsen. Ofre får erstatning »Det er for tidligt at registrere, om kampagnen har virket efter hensigten. Men vi håber, den vil hjælpe, og vi har tænkt os at følge kampagnen op senere«, siger chefoverlæge Bent Mathiesen, Arbejdsskadestyrelsen. »Stort set alle får erstatning, hvis de har fået lungehindekræft og også har været udsat for asbest. Årsagssammenhængen er nemlig ret klar, for vi ved med sikkerhed, at netop denne kræftform kun optræder i forbindelse med udsættelse for asbest«, siger Bent Mathiesen. Lungehindekræft ses typisk 15-50 år efter, at man har været udsat for asbest. Karenstiden er altså meget lang, men til gengæld går det hurtigt ned ad bakke, når først sygdommen rammer. »Så snart vi får en anmeldelse af denne art, arbejder vi meget hurtigt. Den ramte vil næsten altid få erstatning, og hvis vedkommende skal nå at have glæde af det, gælder det om at handle med det samme. Dels er det naturligvis vigtigt for den syge at få erstatningen, mens han er i live, dels ved vi erfaringsmæssigt, at det betyder meget for folk at få samfundets anerkendelse af, at man er blevet påført en alvorlig sygdom uden egen skyld«, siger Bent Mathiesen. Ny amerikansk forskning viser, at omfanget af sygdom og død som følge af udsættelse for asbest formentlig tidligst vil klinge af omkring 2015-2020 i USA. Alene asbestose, også kendt som stenlunger, ventes at forårsage ca. 1.000 dødsfald om året frem til 2020. Forbud i 1970'erne Helt så galt vil det dog ikke gå i Danmark, mener kræftforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse: »Den omfattende brug af asbest stoppede nok lidt før i Danmark end i USA. Faktisk fik vi de første forbud mod dette materiale allerede i begyndelsen af 1970'erne, selv om der blev givet visse dispensationer. Jeg vil tro, at antallet vil fortsætte med at stige de næste år, og at vi først om 5-10 år vil se antallet af nye sygdomstilfælde som følge af asbest begynde at klinge af«, siger han. Johnni Hansen anslår, at der samlet hvert år dør ca. 400 danskere som følge af påvirkninger fra asbest. Alene lungehindekræften kræver hvert år ca. 100 menneskeliv. Men asbesten forårsager også dødsfald som følge af lungekræft, strubekræft og måske andre kræftformer og asbestose.