Kommuner vil spare på skoler

Børnene møder op til en ringere undervisning på en femtedel af landets folkeskoler efter nytår. Det frygter Danmarks Lærerforening, som har lavet en undersøgelse over, hvordan kommunernes budgetter tegner for 2006. Ifølge lærerforeningen forventer tyve procent af kommunerne at bruge færre penge per elev efter nytår, mens blot fire procent af kommunerne venter en forbedret folkeskole det kommende år. Kommunerne vil særligt bruge færre penge på specialundervisning, på elevernes ugentlige timetal, på vikardækning og på deletimer. Undersøgelsen bygger på kommunernes budgetudkast eller vedtagne budgetter. Indsats skal forbedres Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er foruroliget over undersøgelsens resultater: »Udviklingen er dybt problematisk. Vurderingerne er baseret på de budgettal, der nu arbejdes på i kommunerne, og realiteterne er desværre, at der på en hel del af skolerne bliver færre penge at lave skole for til næste år«. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at folkeskolen får dårligere vilkår næste år: »Denne undersøgelse viser overhovedet ikke den samlede indsats på skoleområdet. Det afgørende er, at den samlede indsats på skoleområdet bliver forbedret. Staten har afsat store beløb til folkeskolen på finansloven over de næste tre år til både efteruddannelse af lærere og til ekstra undervisning i dansk og historie, så jeg synes, at Danmarks Lærerforening burde væbne sig med tålmodighed«, siger Bertel Haarder. »Paradoksalt« Regeringens prioriteringer er helt forkerte, mener Anders Bondo Christensen. »Det er paradoksalt, at regeringen afsætter penge til folkeskolen på udvalgte områder såsom efteruddannelse af lærerne, men samtidig laver meget stramme økonomiaftaler med kommunerne. De bloktilskud, som regeringen kommer med på finansloven, modsvarer overhovedet ikke de massive besparelser, kommunerne må lave på skoleområdet«. Regeringens egne ambitioner for folkeskolen er derfor ikke realistiske med den politik, der bliver ført, mener Anders Bondo Christensen: »Regeringen melder ud, at vi skal stille højere krav til folkeskolen, som skal styrkes i både fagligheden og rummeligheden. De krav har vi bare ikke mulighed for at imødekomme med de øgede udgifter, som folkeskolen oplever, og når regeringen samtidig fastholder en så lav vækst i den offentlige sektor«. Går ud over svage elever Konsekvenserne af besparelserne er til at tage og føle på, mener han: »Det er fjerde år i træk, at kommunerne må spare på specialundervisningen, og det kommer til at gå ud over de svage elever. Også lærerne lider under besparelserne, fordi de ikke har tid og undervisningsmaterialer til at give eleverne en ordentlig undervisning, og det skaber et meget presset arbejdsmiljø«, siger han.