Regeringen vil nedlægge 10. klasse

Regeringen udvider sine kontroversielle og stærkt kritiserede planer om at gøre 10. klasse til en overbygning for de 'svageste' elever. Nu vil regeringen helt fjerne 10. klasse. Af det lovkatalog, som blev præsenteret i forbindelse med Folketingets åbning, fremgår det, at regeringen vil erstatte 10. klasse med en 'bred vifte' af moduler, der indebærer brobygning til ungdomsuddannelserne. 10. klasse var for de svageste I forbindelse med regeringsgrundlaget udtrykte regeringen i begyndelsen af året ønske om, at 10. klasse skulle målrettes til de svageste elever. Men med lovforslaget vil regeringen nu fuldstændig fjerne muligheden for at gå i 10. klasse. I lovkataloget, der blev fremlagt tirsdag, står der, at regeringen - udover de såkaldte moduler i stedet for 10. klasse - vil »styrke den direkte overgang mellem 9. klasse og ungdomsuddannelserne ved at fremrykke uddannelses- og erhvervsvejledningen og fjerne tilbuddet om at gå i 10. klasse«. Kritik fra baglandet Planerne udløste voldsom kritik, ikke kun fra skoler, elever og forældre, men også i Venstres politiske bagland. Her findes der fortsat mange modstandere af planerne, også i partiets folketingsgruppe. Og støttepartiet Dansk Folkeparti har heller aldrig været begejstret for planerne om at droppe 10. klasse. 10. klasse modner elever Færre elever i 10. klasse betyder færre danske studenter. Så klart udtrykte rektor på Haderslev Katedralskole, Lars Kofoed-Jensen, sig, da han tidligere udtalte sig om regeringens forslag om en reform af 10. klasserne. Ifølge Lars Kofoed-Jensen er det netop i 10. klasse, at mange elever bliver modnet til at gå videre i gymnasiet. Forslaget kommer også til at ramme efterskolerne. I bemærkningerne til lovkataloget hedder det således, at tilskuddene til efterskolerne skal 'målrettes' til 8. og 9. klasse. Færre studenterhuer Og kritikken af, hvad der er blevet kaldt regeringens korstog mod 10. klasse, kommer da heller ikke mindst fra efterskolerne. I mange amter kommer over 60 pct. af de elever, som vælger gymnasiet efter 10. klasse, fra efterskolerne. »Det afgørende er, om vi tilbyder de unge, hvad de har brug for. Efter vores opfattelse er 10. klasse ikke problemet, men en del af løsningen på en række uddannelsesmæssige udfordringer i samfundet. I princippet arbejder vi stadig for det synspunkt, at 10. klasse skal være et tilbud til alle, der mener, at de har behov for det«, siger formanden for Efterskolernes Forening Anna Kolind til Ritzau. Hvis regeringen får flertal for sin reform af 10. klasse, ventes det, at ændringerne kan træde i kraft fra skoleåret 2008-09. Lovforslaget ventes fremsat i januar 2006.