Kontrol svigtede i fødevareskandale

De danske fødevaremyndigheder sov i timen, da inficerede polske hindbær i maj i år startede en bølge af sygdomsudbrud, som foreløbig har gjort over 1.000 mennesker syge og været medskyldig i mindst fem dødsfald. Hindbærrene er sandsynligvis blevet vandet med kloakvand og har båret den ekstremt smitsomme roskildesyge med sig. »Det er meget usædvanligt, at de danske myndigheder i flere måneder ikke har kunnet løse en relativt enkel opgave: At sørge for, at de hindbær blev trukket tilbage, så udbruddene stoppede«, siger Jim Murray, direktør i den europæiske forbrugerorganisation BEUC. »Jeg troede, at den danske fødevarekontrol var blandt de bedste i Europa. Nu tvivler jeg kraftigt«, siger han. Smittede bær i dessert Det første udbrud rammer Aalborg Sygehus 21. og 22. maj, hvor over 450 patienter og ansatte bliver syge med opkast og diaré. Smitten stammer fra importerede polske hindbær, der er brugt i en dessert. Kort tid efter kommer endnu et udbrud, og over 400 pensionister på Sjælland bliver syge. Den 3. juni finder myndighederne ud af, at disse pensionister også har spist polske hindbær, som de har fået gennem den kommunale madudbringning. Samtidig bliver Fødevarestyrelsen klar over, at der stadig er farlige hindbær i omløb, fordi to leverandører ikke har kaldt alle deres bær tilbage. Men Fødevarestyrelsen foretager sig intet og sætter i stedet sin lid til, at leverandørerne i andet forsøg får hindbærrene væk. Først fem dage senere - 8. juni - begynder styrelsen efter intern kritik selv at kontakte de virksomheder, der stadig kan have farlige hindbær på lager. Men tilbagetrækningen er fortsat ikke effektiv, og der følger flere udbrud med endnu flere syge og relaterede dødsfald de kommende måneder. »Myndighederne skal forhindre, at der sker flere udbrud ved at tilse, at tilbagetrækningen af bærrene er effektiv. Det har de ikke formået. Dermed har de svigtet deres ansvar«, siger fødevareeksperten Orla Zinck. Venter med at advare Også på et andet punkt fejler fødevarekontrollen. Ifølge internationale regler skal styrelsen »straks« advare de øvrige EU-lande, hvis den får kendskab til farlige fødevarer, der kan gøre borgere i andre lande syge. Alligevel venter styrelsen ni dage fra det første udbrud i maj på Aalborg Sygehus med at advare de øvrige EU-lande. Det finder Jim Murray stærkt kritisabelt: »Det er meget slemt, for du har brug for hurtig handling i en sådan sag. Firmaer i andre lande kan have købt hindbær fra samme kilde. Konsekvensen er, at borgere i hele EU kunne blive udsat for unødig risiko«. Henrik G. Jensen, vicedirektør i Fødevarestyrelsen, afviser kritikken og henholder sig til, at virksomhederne ifølge loven skal sørge for, at farlige fødevarer bliver fjernet: »Virksomhederne har svigtet, fordi de ikke har tilbagekaldt bærrene«. Forbrugerminister Lars Barfoed giver samme forklaring, men vil bede Fødevarestyrelsen gøre rede for, hvorfor der gik ni dage, før advarslen mod bærrene blev sendt til EU's varslingssystem.