Basra er ved at udvikle sig til en krudttønde

Angrebet på en gruppe danske soldater, hvor én blev dræbt og tre kvæstet, understreger, hvad der har ligget i kortene gennem et stykke tid: Den relative ro i den sydirakiske Basra-provins, hvor knap 500 danske soldater gør tjeneste sammen med ca. 8.500 britiske, er truet af voksende uro og et tiltagende kaos. Indbyggere og diplomater i Basra, Iraks næststørste by, har på det seneste tegnet et stadig mere ustabilt billede af den olierige Basraregion. Plakater med al-Sadr Mange steder i og omkring byen hænger plakater af den radikale oprørspræst Moqtada al-Sadr som et af flere vidnesbyrd om, at rivaliserende militser spiller en stor rolle - også selv om vestlige diplomater ivrigt har forsøgt at nedtone det over for besøgende journalister. Militserne har infiltreret lokale myndigheder, sikkerhedsstyrker og det irakiske politi, som britiske og danske styrker ellers selv har været med til at rekruttere og uddanne. I maj sagde Basra-regionens politichef direkte, at han kun stolede på en fjerdedel af sin politistyrke. Halvdelen af dem arbejder hemmeligt for diverse militser og ledere, hævdede han, og andre udførte mord. Bortførsler Den britiske avis The Guardians korrespondent i Basra fortalte for et par uger siden, hvordan militsfolk fra den radikale oprørspræst Moqtada al-Sadrs Mahdi-milits har kidnappet politifolk, som ikke var en del af deres egen gruppe, har sikret sig offentlige embeder og arresteret irakere, som overtræder islamisk ret. En skohandler fortalte: »De bortførte mig og min femårige søn, fordi jeg ikke havde et billede af al-Sadr i vores bil. Det er ligesom at være tilbage under Saddam«. Militsmedlemmerne er loyale over for deres lokale religiøse og/eller politiske ledere. Disse lokale ledere har på deres side nydt godt af et stort og stigende spillerum over for en svag centralregering i Bagdad. En regering, som er langt fra at have kontrol over situationen, men som tværtimod står magtesløs over for en voldsom bølge af vold og terror op til folkeafstemningen om en ny forfatning om mindre end to uger,15. oktober. »Basra kan som følge af militsernes infiltrering af myndigheder gå fra ro og orden til kaos«, sagde en gymnasielærer i Basra, Nasra Hussein, for få dage siden til avisen The Guardian: »Der er så mange rivaliserende loyalitetsfølelser, som kan underminere sikkerheden«. Som mange andre mener han, at de britiske styrker kun har givet en illusion af at opretholde lov og orden: De reelle magthavere er diverse klaner og religiøse samt politiske grupper med diverse former for militser. Britisk aktion Hvor meget situationen er ude af de vestlige styrkers kontrol stod for alvor klart for et par uger siden, da britiske soldater blev angrebet af vrede irakere i Basra i forbindelse med en britisk redningsaktion af to agenter. De britiske styrker smadrede et fængsel, fordi de var bange for, at irakisk politi (!) havde udleveret deres soldater til lokale militser. Og oveni kom så billederne af britiske soldater, der blev angrebet af civile irakere, mens de flygtede ud af deres kampvogne med ild i tøjet. Danskerne var - viste det sig for få dage siden - med i den britiske aktion, som har ført til så stor lokal ophidselse i Basra, at en lokal politichef ligefrem afbrød samarbejdet med briterne. Den dramatiske aktion understregede, at de danske soldater kører et tæt parløb med de britiske styrker og derfor må anses for at være lige så udsatte som briterne for den slags angreb, som i går kostede en dansk soldat livet og sårede to andre alvorligt. Angrebene var imidlertid ikke de første mod danske soldater gennem de seneste måneder, hvor også britiske styrker er blevet udsat for en række angreb. Kun held gjorde, at ingen danske soldater kom alvorligt til skade ved andre vejsidebomber hen over sommeren. Avancerede vejbomber Vejsidebomberne er blevet stadig mere avancerede. Det underbygger vestlige efterretningsfolks mistanke om, at lokale militser modtager hjælp fra bl.a. nabolandet Iran. Eller som en britisk diplomat sagde for nylig: »Iran siges at være alle vegne. De sender våben og finansierer og planlægger angreb for at gøre livet for de britiske styrker så surt som muligt«. Iran har gode forbindelser til Det Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak (Sciri), som er det dominerende parti i den irakiske regering i Bagdad, og hvis Badr-brigade er en anden magtfaktor i Basra. Med til billedet hører, at der i lokalbefolkningen er store frustrationer over den langsommelige genopbygning. Det har øget støtten til de kræfter, der ligesom Moqtada al-Sadr kræver de udenlandske styrker helt ud af landet.