De kloge foretrækker vin

Ny dansk forskning viser, at der kan være en sammenhæng mellem folks intelligenskvotient og deres foretrukne valg af alkoholtype. Og forskningen peger på, at intelligente menneskers foretrukne alkoholiske drik er vin. Ikke øl - og slet ikke spiritus. Det resultat er en gruppe danske forskere nået frem til efter at have sammenlignet intelligenskvotienten i en gruppe på 1.800 unge, som blev testet på session, med deres alkoholvaner senere i livet. Vin viste sig at være yndlingsdrikken blandt de mest intelligente unge, og efter flere års opfølgning blev tendensen bekræftet. Valget af vin blandt de højest scorende på sessionens IQ-test stod fast gennem årene. Dansk undersøgelse Sammenhængen mellem intelligens og forkærlighed for vin kom ikke helt bag på forskerne. Undersøgelsen er lavet i den primært øldrikkende danske befolkning, hvor det at drikke vin traditionelt har været et tegn på høj social status. »Og da faktorer som indkomst og valg af uddannelse vides at have sammenhæng med intelligens, var en forbindelse mellem intelligenskvotient og vindrikning at forvente«, skriver professorerne Morten Grønbæk og Thorkild I.A. Sørensen samt førsteforfatteren, forskningsassistent Laust H. Mortensen, Statens Institut for Folkesundhed, i undersøgelsen, der er publiceret online i det videnskabelige tidsskrift Addiction. Forskerne anfører, at vin traditionelt har været forbundet med livet på de bonede gulve, mens øllet blev konsumeret i folkestuen. Nu var det ikke sådan, at de intelligente unge fra det nye studie nødvendigvis kun drak vin. Andre drikkevarer, herunder også øl, kunne komme på tale. Den gode smag Men forskerne havde defineret det sådan, at man havde en foretrukken drikkevare, hvis denne drik udgjorde mere end 50 procent af ens totale forbrug af alkohol. Markant var det desuden, at spiritus kun var det foretrukne valg af alkoholtype hos under 1 procent af de adspurgte unge - og i øvrigt ikke havde nogen sammenhæng med de pågældendes intelligenskvotient. »At drikke vin frem for øl har altid været anset for god smag. Netop derfor er det interessant, at præferencen for vin i den nye undersøgelse har vist sig at eksistere blandt de mest intelligente, også når deltagernes sociale rang og økonomiske vilkår var trukket væk«, siger Laust H. Mortensen. Det handlede altså ikke om, at vinelskerne var fine og rige - men at de var intelligente. Slet og ret. Og hvad kan vi så bruge det til? »Lige her og nu kan det måske ikke bruges til så meget. Men det er alligevel et interessant resultat, fordi det på længere sigt kan være med til at kaste lys på sammenhængen mellem, hvad der påvirker vores valg af livsstil, og hvordan det igen influerer på vores sundhed og helbred«, fastslår Laust H. Mortensen. Lidt vin holder lægen væk For den ene af artiklens tre forfattere, Morten Grønbæk, der er professor i alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed, har undersøgelsen en særlig interesse. Den ligger nemlig i naturlig forlængelse af et andet studie, der i 1994 skaffede Grønbæk international berømmelse: Opdagelsen af at et moderat alkoholforbrug, specielt af vin, fik folk til at leve længere og sundere. Dengang vidste man ikke, hvorfor det forholdt sig sådan. Det ved man stadig ikke, men en generelt sundere livsstil blandt de højtuddannede vinnydere har været nævnt som en mulig delforklaring på alkoholens og vinens helbredsmæssige velsignelser. Den nye undersøgelse synes at bekræfte dette, men den slutning vil forskerne ikke drage. »Vi har denne gang slet ikke inddraget de helbredsmæssige aspekter, men alene koncentreret os om sammenhængen mellem intelligens og foretrukken alkohol«, siger Laust H. Mortensen. Og så slår undersøgelsen i øvrigt fast, at selv om der kan påvises en forbindelse mellem intelligens og valg af alkoholtype, så er det ikke mængden, der tæller. I hvert fald var der ingen sammenhæng mellem intelligens og voldsomt drikkeri. Hvilket man ellers nok kunne have formodet ...