Skoleledere vil gerne på skolebænken

Lederudvikling er et forsømt område i folkeskolen. Der er et massivt behov for en efteruddannelse for skoleledere. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som Danmarks Skolelederforening og Ledernes Hovedorganisation har lavet. 90 procent af folkeskolelederne mener, at der er behov for en obligatorisk lederuddannelse - både til gamle og nye ledere. Et helt årsværk I dag er det kun hver femte leder i folkeskolen, der har en kompetencegivende lederuddannelse. Der er bredt flertal blandt de 964 ledere for, at det ikke skal være diverse forskellige småkurser. Over halvdelen mener, at behovet er en efteruddannelse svarende til et årsværk. Skolelederforeningen foreslår, at skolelederen skal have gennemgået sin lederuddannelse, som de gerne ser på diplomlederniveau, inden for fem år i jobbet. Og så skal efteruddannelsen suppleres med en formaliseret mentorordning på skolerne, hvor erfarne ledere skal kunne støtte de nye. Kursus er ikke nok »Leder bliver man ikke bare med et papir i hånden. Man skal kunne tackle stilheden på lærerværelset, leve med at være upopulær og at gå fra at have travlt til at have meget travlt«, påpeger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening, der holder årsmøde i slutningen af ugen, hvor undersøgelsen vil blive diskuteret. Det tegner til, at der er styr på mere bløde ledelsesmæssige værdier i folkeskolen, for blandt de kompetencer, som færrest ledere mener, at de har behov for at få styrket, er kommunikation, analytisk evne, personlig gennemslagskraft og bevidsthed om lederrollen. Omvendt sukker de i høj grad efter kompetencer til mål- og resultatstyring. Til økonomien. Og til forandringsledelse. Flere ledere efterlyser også redskaber til bedre at kunne håndtere konflikter. Sparringspartner Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at det er en rigtig god ide med målrettede, specifikke kurser til skolelederne. Men han understreger, at en masse kurser i ledelse ikke nytter noget, hvis der ikke bliver skabt nogle rammer for god ledelse. »Det er afgørende, at lederen ikke blot er god til at styre tingene fra sit skrivebord. Lederen skal ud i undervisningen og kvalitetsudvikle det allervigtigste, vi har i folkeskolen: nemlig undervisningen. Den enkelte lærer har brug for lederen som sparringspartner«, siger Anders Bondo Christensen. Kvalitetssystem Derfor lægger formandskabet i Danmarks Lærerforening, når de åbner deres kongres i dag, op til et kvalitetssystem, der skal engagere ledere og lærere. I fremtiden skal der være klare målsætninger om, hvad der forventes i samarbejdet, for at sikre en mere positiv dialog. Ikke bare mellem lærer og leder, men også mellem skolen og kommunalbestyrelsen, mener lærernes foreningen.