Høj løn, lav skat og muligheder for en international karriere. Det lyder tillokkende, men det rykker ikke i ret mange danskere. I hvert fald er antallet af rød-hvide embedsmænd i EU-systemet ved at nå et niveau, der får både Udenrigsministeriet og kommissionen til at slå alarm. »Det er ikke for sent at rette op på, men der skal ske noget nu«, siger Erik Halskov, dansk direktør for kommissionens personalekontor (EPSO). Faldende interesse Problemet er, at mange er ved at nå pensionsalderen, samtidig med at der de seneste 10 år har været en faldende interesse blandt unge for en karriere i Bruxelles. »Den manglende interesse i 1990'erne skyldes nok, at der har været en stor skepsis over for EU. Derudover er der jo mange, der ikke vil tage af sted på grund af familien«, siger Erik Halskov. Antallet af danskere er lige nu på 674 hoveder ud af i alt 38.959 ansatte i kommissionen, parlamentet og de øvrige institutioner. For få på chefniveau Og den andel vil komme under yderligere pres med de nye medlemslande, mener EU-ambassadør Claus Grube. Han er især bekymret for udsigten til, at der de kommende år vil mangle danskere på chefniveau. I systemet er der tradition for at forfremme internt, og med de få unge, der har vist interesse for en karriere i EU, kan det give problemer på sigt: »Hvis kommissionen mangler en dansk kontorchef, kan vi altså ikke bare sende en fra København«. Dansk indflydelse Når det er så vigtigt med danskere i EU-systemet, skyldes det ikke alene, at det giver en vis dansk indflydelse. Kendskabet til lokale forhold kan også forebygge mange problemer i lovgivningsarbejdet, forklarer Claus Grube. »Danmark har tradition for at bruge rent grundvand. Derfor kan man forhindre mange problemer, hvis der er danskere i kommissionen, som ved, at det ikke nytter at lave tvungen vandrensning i Danmark«, siger han. Ambassadøren understreger dog, at embedsmændene selvfølgelig skal være uafhængige af nationale interesser. »Det hedder sig faktisk, at danskerne er kendt for at være loyale over for cheferne i stedet for at fremme danske interesser«, siger Grube. Nye folk søges Når både ambassadøren, Udenrigsministeriet og kommissionen melder sig på banen netop nu, hænger det sammen med, at systemet for første gang i syv år søger nye folk fra hele unionen. Torsdag er der ansøgningsfrist til den såkaldte concours, mens den første del af optagelsesprøven formentlig vil finde sted i februar. Kommissionens personaledirektør forventer, at der kommer mellem 35.000 og 40.000 ansøgninger, og heraf skulle der gerne være mere end 530 danskere som ved den seneste test i 1998. Prøven består af en test i paratviden om EU, et essay og senere hen et interview.