Milliardregning for rent vand vokser

De er enige om, at det bliver dyrt. Meget dyrt. Men miljøminister Connie Hedegaard (K) er uenig med sine kritikere om, hvor mange milliarder kroner det vil koste at leve op til EU's naturdirektiver. Og især om, hvorvidt man skal sætte hårdere ind allerede nu. Afdelingsleder Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at regeringens miljømilliard over fire år »forslår som en skrædder i helvede«. »Men hvis vi bremsede mere af forureningen nu, kunne vi begrænse den samlede regning - og få mere miljø for pengene«, siger Thomas Færgeman. DN vil have skærpede krav til landmænd DN foreslår derfor, at man allerede nu stiller skærpede krav til landmænd med jord tæt på de sårbare vandområder, som er mest overbelastede. Og i øvrigt hurtigst muligt laver klare definitioner af rent vand i vandløb, søer og fjorde. Regeringen arbejder med mere lempelige mål Som Politiken har beskrevet, arbejder regeringen foreløbig med amternes gamle, mere lempelige mål, der ofte tager hensyn til bebyggelse, kemilossepladser og intensivt landbrug. En linje, der dog godt kan ende med at få flertal i EU. DN's forslag støttes af blandt andre eksperter fra amternes miljøafdelinger og Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. De peger på, at uden en hurtig indsats risikerer man mange steder kun at stå tilbage med dyre metoder til at reducere forureningen som for eksempel ekspropriation af landbrugsjord. Skærpede krav på vej Billigere metoder som ændret fodring og efterafgrøder, der kan opsuge kvælstof, bruges nemlig i stor udstrækning af landmænd i dag - for eksempel til at holde en udvidelse af en svinefarm 'miljøneutral'. Så den ikke forurener mere, selv om der kommer flere svin. Connie Hedegaard ser ikke noget problem i, at landmænd bruger disse metoder. For hun er ikke enig i, at de er ved at være brugt op. »Intet tyder på, at udviklingen af miljøteknologi er ved at bremse op - tværtimod«, siger ministeren. Connie Hedegaard peger på, at regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale er på vej med en lov om skærpede krav til landbruget, der netop indbefatter et princip om, at der løbende kan stilles krav til brug af miljøteknologi. Kun nye brug rammes Kritikerne hæfter sig dog ved, at skærpelserne først kommer til at gælde fra 2007 og kun for nyetableringer og udvidelser - ikke for eksisterende brug. Desuden nøjes loven med at stille skærpede krav til de 40 procent af landbrugsjorden, der har husdyrbrug. Udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet fra de 60 procent af landbrugsjorden, der er planteavl, rammes ikke, påpeger kritikerne. Connie Hedegaard henviser til, at husdyrbrugenes stalde og andre bygningsanlæg afgiver cirka dobbelt så meget ammoniakkvælstof som udbringning af gylle. »En målrettet indsats på selve ejendommen er det mest hensigtsmæssige og effektive«, mener ministeren. Folketingets opposition er dog ikke overbevist. SF har stillet en række spørgsmål, Enhedslisten har kaldt ministeren i samråd, og Socialdemokraterne bebuder en forespørgselsdebat.