Folkesygdomme rammer de lavtuddannede

Skal danskerne på skadestuen eller opereres for hjerteproblemer, har de i princippet samme adgang til lægens bord. Men risikoen for at få brug for hjælp er skævt fordelt: Mens de højtuddannede med gode indkomster har mindre risiko for at blive indlagt, rammes de lavtuddannede oftere af blandt andet livsstilssygdomme og følgerne af et slidsomt arbejdsmiljø. »De sygdomme, som i høj grad forekommer på hospitalerne - for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme - rammer typisk udsatte socialgrupper. Forklaringerne er især livsstilssygdomme og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø«, siger Finn Diderichsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forskellige betingelser Mangel på motion, dårligere kost, mere rygning og ringere arbejdsmiljø og boligforhold er blandt de væsentligste årsager til, at Danmarks sundhed er ulige fordelt, vurderer Statens Institut for Folkesundhed. »Betingelser og muligheder i hverdagen har meget stor betydning for livsstilen. For eksempel har det givetvis betydning for folks adfærd, om de har adgang til grønne områder, bor i en sund bolig, arbejder i et sundt arbejdsmiljø, og har menneskelige og økonomiske ressourcer til at købe den sunde kost og dyrke motion«, siger Tine Curtis, programkoordinator i Statens Institut for Folkesundhed. Højere risiko Forskellene i adfærd har konsekvenser, advarer Hjerteforeningen. »Nye studier har vist, at mennesker med lav uddannelse og indkomst har tre gange så høj risiko for at få hjertesygdomme. Når folk i dag behandles for blodpropper i hjertet, ved vi af erfaring, at det er de lavtuddannede, der har sværere ved at følge hospitalets rehabiliteringsprogram«, siger overlæge Mogens Lytken Larsen fra Hjerteforeningen og tilføjer: »For 50 år siden var det grossereren, der fik hjerteanfald på grund af fed kost og mangel på motion - arbejderne rørte sig jo. I dag er det omvendt. Især inden for de seneste ti år har de højtuddannede taget sundhedsrådene til sig«, siger Mogens Lytken Larsen. Skæve fordelinger Flere undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau, og hvor tit løbeskoene tages på. På samme måde er det de uddannede, der smører minimalt fedt på brødet, spiser fisk hver uge samt frugt og grønt dagligt. Også rygestop er skævt fordelt - om end de veluddannede kvinder efterhånden har trukket kvinderne med kortere uddannelser med sig. »Større ulighed behøver ikke nødvendigvis at være dårligt, hvis den opstår ved, at de veluddannede trækker i positiv retning og på sigt trækker andre grupper med sig. Det har vi allerede set på tobaksforbruget«, påpeger Tine Curtis. De etniske minoriteter halter dog så langt bagefter med sundheden, at mange bliver svære at trække med op. Problemet er ved at blive så stort, at Danmark fremover »risikerer at opleve stor ulighed« på dette punkt, advarer professor Allan Krasnik, Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Sprogbarrierer »Hvis man føler sig udsat og marginaliseret, er der formentlig mange, der mister troen på fremtiden. Mister man først den, er der måske ikke længere så mange argumenter for at passe godt på sig selv«, siger Allan Krasnik, der peger på, at mange indvandrere både kulturelt og sprogligt har sværere ved at tage offentlige oplysningskampagner til sig, for eksempel om rygning. Oplysningskampagner i sig selv gør dog ikke forskellen, mener Statens Institut for Folkesundhed. »Viden i sig selv er ikke tilstrækkeligt til, at man ændrer adfærd. Oplysningskampagner er ikke nok. Snarere bør man gøre sunde valg lettere og usunde valg sværere ved at lette adgangen til motionsmuligheder eller via prispolitikker«, siger Tine Curtis. Allan Krasnik mener, at vejen frem er højere priser på tobak og alkohol og momsnedsættelser på sunde madvarer. Det går stik imod regeringens prisnedsættelser på både tobak, alkohol og sodavand. »En af de mest effektive måder at ændre sundhedsadfærden på er prispolitik. Fra politisk side bør man sænke momsen på de sunde fødevarer og hæve - ikke sænke - prisen på alkohol og tobak«, siger Krasnik med henvisning til, at regeringen i 2003 sænkede afgifterne på spiritus og tobak. Ifølge Skatteministeriets egne beregninger kommer de lavere afgifter til at øge de årlige sundhedsudgifter med 145 millioner kroner.