Den fyrede efterretningsofficer Frank Grevil er muligvis ikke eneste læk i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I snart halvandet år har FE forgæves jagtet den person, som i april 2004 fodrede TV 2 med to hemmelige trusselsvurderinger om Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben, bekræfter FE-chef Jørn Olesen. Alvorlig sag Han kan ikke udelukke, at der findes en anden muldvarp: »Så er det en meget alvorlig sag, som vil indebære en særdeles alvorlig risiko for vores samarbejde med andre tjenester«. Sagen er overdraget til politiet og forsvarets auditørkorps, som onsdag ikke kunne redegøre nærmere for resultatet af efterforskningen. Velforberedet admiral Oplysningen kom frem under onsdagens afhøring af vidner i Grevil-sagen i Østre landsret - en afhøring, der bød på en velforberedt kontreadmiral Jørn Olesen. Så velforberedt, at forsvarer Bjørn Elmquist til sidst spurgte, om han ikke kunne få en kopi af FE-chefens manuskript. For normalt plejer vidner at svare på spørgsmål uden på forhånd at have indstuderet deres meningstilkendegivelser, bemærkede advokaten. Med lånte fjer Men det var tydeligt, at Jørn Olesen følte trang til at sige sin ærlige mening om sagen mod hans tidligere ansatte, Frank Grevil, der er tiltalt for at have lækket tjenestens hemmelige trusselsvurderinger om Irak. Og om den fyrede agent, der på et »meget spinkelt grundlag« har været med til at »miskreditere« efterretningstjenesten »dybt«, som FE-chefen udtrykte det: »Den anklagede smykker sig med lånte fjer, når han kalder sig selv for whistleblower (en person, der råber vagt i gevær, red.). En whistleblower afslører fordækte eller ulovlige forhold, men den anklagede her har i stedet vildledt offentligheden og medierne«, sagde Jørn Olesen uden at værdige Frank Grevil et blik. Ifølge FE-chefen har der på intet tidspunkt været modstrid mellem det, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde udadtil om Saddam Husseins påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og det, efterretningstjenesten indadtil fortalte ham. Skamredet sætning Når usikkerheden overhovedet er opstået, skyldes det, at medierne har »skamredet« en løsrevet sætning i tre af FE's trusselsvurderinger, som slet ikke var adresseret til statsministeren, men til ansatte inden for forsvaret. I Frank Grevils lækkede dokumenter fra begyndelsen af 2003 konkluderer FE, at »der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben, idet det i høj grad er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt aktivt program. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer (BC-kampstoffer) samt evnen til at fremføre disse«. Ifølge Jørn Olesen var det et signal til danske soldater om, at Irak muligvis ikke havde kampklare masseødelæggelsesvåben parat, men at de skulle være forberedt på risikoen. Forsvar for Fogh Til trods for, at påstanden siden har vist sig at være forkert, gentog kontreadmiralen, at FE's vurdering »hele tiden har været«, at Irak sandsynligvis havde masseødelæggelsesvåben: »Derfor mener jeg bestemt ikke, at regeringen har misbrugt FE's oplysninger, eller at stormløbet mod den har været berettiget«, lød Jørn Olesens vurdering af sine øverste politiske chefer. Den største skadevirkning ved Frank Grevils lækage er samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, betonede Jørn Olesen. Han forklarede, at små lande er helt afhængige af oplysninger fra de store nationers tjenester. Hvis de ikke kan stole på FE, tørrer kilderne ind. Om der er sket en skade med den konkrete sag, lader sig dårligt besvare, lod FE-chefen forstå: »Vi kan jo ikke vide, hvad vi er gået glip af«, som han sagde. Opsigtsvækkende drejning Ankesagen mod Frank Grevil tog en bemærkelsesværdig drejning, da Østre Landsret onsdag afslog et tilbud fra FE om at se trusselsvurderingerne om Irak i deres helhed og ikke kun de brudstykker, som er blevet offentliggjort. Betingelsen fra FE var, at det kun måtte ske for lukkede døre, og at der ikke måtte refereres fra dem i dommen. Denne begrænsning ville en enig landsret ikke lade sig binde af. Ifølge Frank Grevils forsvarer, Bjørn Elmquist, kan det ikke føre til andet resultat, end at hans klient må frifindes. For hvordan kan retten vide, om Grevil har handlet i »åbenbar almeninteresse«, hvis domstolen ikke kender det fulde grundlag? Ankesagen mod Frank Grevil fortsætter torsdag, og der ventes dom måske allerede fredag.