Forskere uddeler flere prygl til PISA-undersøgelse

»Hovedproblemet i PISA er hverken undersøgelsens design eller udførelse, men derimod den ukvalificerede modtagelse af rapporten, som blev initieret af den tidligere undervisningsministers pressemeddelelse om, at folkeskolen havde et problem, og vi måtte have nationale test. Det fejlagtige spor satte hele dagsordenen for en undersøgelse, som er et groft måleinstrument - og ikke en entydig resultatliste«. Så markant faldt ordene fra professor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet på en folketingshøring om PISA-undersøgelserne, som Teknologirådet havde arrangeret for Folketingets Uddannelsesudvalg. Omdrejningspunktet var, hvad vi kan lære af de tidligere PISA-undersøgelser. Undersøgelse som inspiration Set med Christen Sørensens øjne ville det eneste fornuftige have været at nedsætte et sekretariat, der kunne analysere tallene og finde ud af, hvad der virker: »Jeg fatter ikke, at ingen har krævet en redegørelse for, hvad der giver succes og fiasko i skolen. Selve undersøgelsen kan vi bruge til inspiration - men ikke som en facitliste. I rapporten tager PISA-folkene selv mange forbehold, og det ville klæde Danmark også at gøre det«, siger han. Peter Allerup, professor i statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener heller ikke, at PISA ville have trukket så kategoriske overskrifter, hvis man var gået bag om, hvor mange spørgsmål testens såkaldte funktionelle analfabeter, havde svaret på. De har nemlig svaret rigtig på 42 procent af spørgsmålene. De funktionelle analfabeter ville med andre ord få sig et lunt ottetal, hvis deres færdigheder blev målt på 13-skalaen. Komplet analyse »Man kunne med simpel overførsel omsætte PISA-resultaterne til 13-skalaen, som vi er vant til at vurdere os selv i forhold til. Det ville tage tid, fordi det kræver en komplet analyse af grundskolens trinmål i forhold til PISA-opgaverne. Men det ville skabe en større og givtigt gennemskuelighed«, siger Peter Allerup. PISA-undersøgelse fik også på nakken for ikke at måle det, den burde, nemlig kundskaber og færdigheder for livet. Den demonstrerer det kun i en ganske bestemt type situation - nemlig testsituationen, påpeger Nina Bonderup Dohn, adjunkt i Humanistisk Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet: »Og så giver den 0 point, hvis man tager kritisk, selvstændig stilling«. Hun mener overhovedet ikke, at testen kan bruges til det, den primært er blevet brugt til: at lave sammenligninger på tværs af landene. Nina Bondererup Dohn mener ikke, at det kan lade sig gøre eller give mening, fordi klassernes betingelser er for forskellige. Flere hug til undersøgelse Forskningsprofessor Erik Jørgen Hansen fra institut for pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet understregede også, at man har undladt at analysere de forskellige landes uddannelsessystemer: »PISA negligerer, at hvert uddannelsessystemer en helhed, der kun kan forstås som resultat af en kulturel og national formning gennem århundreder«, siger forskningsprofessoren, der ikke tøvede med at kalde undersøgelsen for uvidenskabelig og den efterfølgende diskussion for »en flodbølge af ufortolkede resultater«. PISA-resultaterne har fået regeringen til at kræve obligatoriske test for at styrke fagligheden. Det udtrykte lektor ved Århus Dag- og Aftenseminarium Kirsten Krogh-Jespersen stor skepsis over for fordi »mere faglighed kræver mere pædagogik«. Selv om flere af høringens paneldeltagere og oplægsholder var rygende uenige i netop, hvor det kritiske snit skal lægges, nikkede mange genkendende til, at et af de største problemer ved PISA er al den opmærksomhed, den har fået. »Den bedste ting, man kan sige om den, er vist, at den er brandbar«, joker Christen Sørensen og høster dagens største latterrespons.