De censurerede dele af Danmarks grundlag for at gå i krig i Irak, bliver sandsynligvis lagt frem for en sluttet kreds af dommere i Østre Landsret. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har accepteret, at domstolen i sagen mod efterretningsofficeren Frank Grevil kan få lov til at se hele indholdet af trusselsvurderingerne om Saddam Husseins påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben og ikke blot de brudstykker, som sidste år blev offentliggjort af Forsvarsministeriet. Hemmeligt materiale Men det kan kun ske for lukkede døre og under højst utraditionelle omstændigheder, har FE betinget sig. Det hemmelige materiale udgjorde et af stridspunkterne, da ankesagen mod Frank Grevil begyndte. Sidste år blev den uddannede kemiingeniør og FE-analytiker i dømt seks måneders fængsel for at have lækket fortrolige trusselsvurderinger til Berlingske Tidende. Men ifølge Frank Grevils nye forsvarer, advokat Bjørn Elmquist, er byretsdommen yderst problematisk, fordi den er afsagt på ufuldstændigt grundlag. Forsvareren kræver, at Østre Landsret i modsætning til byretten får mulighed for at granske trusselsvurderingerne i deres helhed og se alle de blanke sider, FE har censureret bort af hensyn til rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Opkalt til efterretningstjenesten Statsadvokat Karsten Hjorth, der er anklager i sagen mod Frank Grevil, måtte derfor bruge sin frokostpause på at ringe til Kastellet for at høre om mulighederne for at få stillet trusselsvurderingerne til rådighed. Til det svarede FE, at tjenesten foruden lukkede døre vil kræve, at der på ingen måder citeres fra rapporterne - heller ikke i dommen. Retsformand Taber Rasmussen bad parterne sove på det, for det strider mod alt, hvad der normalt følger af retsplejeloven. »Det er ikke sådan, vi pleje at gøre det«, som landsdommeren bemærkede. Tilregnelighed og troværdighed I stedet kunne statsadvokat Karsten Hjorth kaste sig over afhøringen af Frank Grevil, der formede sig som ét langt angreb på den tidligere efterretningsagents tilregnelighed og troværdighed. Anklageren borede i Grevils fortid som alkoholmisbruger og hans tilbagevendende sygefravær i FE, hvor han arbejdede fra 2001 frem til bortvisningen i marts sidste år. Frank Grevil erkendte, at han i mange år havde haft et spiritusproblem, men at det faktisk kun havde gjort livet i efterretningstjenesten mere tåleligt. Siden påsken 2003 havde han haft misbruget under kontrol, tilføjede han. FE på en piedestal I et forsøg på at udstille Frank Grevils skiftende forklaringer vendte statsadvokaten sig mod en politiafhøring få dage efter, at agenten havde indrømmet sin læk. Til Københavns Politi havde Grevil sagt, at han gav Berlingske Tidende de hemmelige trusselsvurderinger, så offentligheden kunne se, at FE »ikke var idioter, men gjorde et godt stykke arbejde«. Siden forklarede han, at hans virkelige motiv var oppositionens uhyggeligt ringe indsigt i regeringens krigsgrundlag, og at FE var sat op på en piedestal, hvor tjenesten ikke hørte hjemme. Ifølge Frank Grevil befandt han sig under politiets indledende afhøringer i marts 2004 i en tilstand af »krigsfangechok«, og derfor stak han politiet »en nødløgn«. »Jeg var ikke helt klar i hovedet, da jeg blev afhørt af politiet«, sagde Frank Grevil. Gik ikke til ledelsen Han fastholdt, at hans egentlige motiv til at bryde sin tavshedspligt var oppositionens ønske om at se FE-rapporterne og en pligt til at bringe offentligheden ud af den »kollektive vildfarelse«, at Irak nok havde masseødelæggelsesvåben. Han mente, at det var mest naturligt at gå til pressen og ikke FE's ledelse, hvilket ville have været rent »selvmord«. Frank Grevil og hans forsvarer kræver frifindelse og lægger afgørende vægt på, at FE's trusselsvurderinger ikke rummede oplysninger, som enhver ikke kunne finde på internettet i frigivne rapporter fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Statsadvokat Karsten Hjorth bestrider sådan set ikke påstanden, men holder sig til, at Frank Grevil ikke befandt sig i en position, hvor han på eget initiativ kunne udlevere FE's hemmelige rapporter og bryde sin livslange tavshedspligt. Dommen ventes i den nærmeste fremtid.