Elever flygter fra ghettoskoler

Det strømmer ind med ansøgninger om skoleskift, efter det nye frie skolevalg er trådt i kraft. Det er primært de ressourcestærke elever - både etniske danskere og tosprogede - som vælger en anden skole. Skiftet går ofte til en skole med færre indvandrere. Skoler, der tidligere var utilgængelige på grund af skoledistrikter og kommunegrænser. Århus Kommune har fået 400 ansøgninger. 60 procent af ansøgerne er tosprogede, og de fordeler sig over alle klassetrin - dog flest i 8. klasse. Over 200 elever har allerede benyttet sig af det frie skolevalg i Odense og er typisk flyttet fra Vollsmoses skoler. Frygt for skoleflugt I København er der endnu ikke noget overblik over, hvor mange der har ønsket nye skoler. Frygten er mange steder, at antallet af tosprogede vil stige markant og blive så højt, at de ressourcestærke danske forældre vil flytte deres børn til privatskoler. »Vores erfaring er, hvis der først er over 50 procent tosprogede elever, så fraflytter de danske rigtig hurtigt. Så jeg er meget bekymret over udviklingen«, siger rådmand i Odense Søren Thorsager (S). Skolerne kan ifølge den nye lov og de kommunale retningslinjer i Odense kun afvise elever, hvis der er 24 elever i alle klasserne på årgangen. Den enkelte skole kan således ikke længere alene afvise en elev ud fra et pædagogisk, socialt eller fagligt hensyn. »Det har en meget negativ effekt på nogle skoler, og vi har ingen forsvarsmidler. Og jeg frygter udviklingen efter at have set, hvor mange der har benyttet sig af muligheden de første uger«, siger Søren Thorsager. Nogle skoler bør undtages I Odense er de gået i gang med en opgørelse af årsagerne til samtlige skoleskift, men Søren Thorsager peger allerede nu på behovet for at få sat en lås ind i lovgivningen - så konkrete skoler kan undtages fra det frie skolevalg: »Så vi har et styringsværktøj eller en nødbremse, så loven ikke går ind og ødelægger vores integrationsarbejde«. Han bakkes op af kollegaen i Århus, rådmand Torben Brandi Nielsen (S). Flugten fra storbyernes ghettoskoler skal bremses ved at give kommunerne større magtbeføjelser, så de bedre kan administrere den ny lov om frit skolevalg. Det mener Socialdemokraterne i Folketinget er løsningen på de problemer, som har bredt sig i Odense og Århus. Må ikke skade integration Derfor vil Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, give kommunerne ret til selv at administrere det frie skolevalg, hvis det kolliderer med integrationsindsatsen. »Det illustrerer problemet ved det frie skolevalg, og hvorfor det kan blive nødvendigt at revidere loven, hvis den skader integrationen«, siger Christine Antorini (S). I Odense er Søren Thorsager ikke i tvivl om, at loven ødelægger integrationsarbejdet. Og Torben Brandi Nielsen i Århus er enig. »Socialt belastede forældre har nu fået en oplagt mulighed for at shoppe rundt mellem skolerne, når nogen begynder at konfrontere dem med deres problemer. Uden vi får fat om barnets behov, vil der tilmed gå en del tid fra resten af klassen. Det kræver nogle ekstra hensyn og en god del opmærksomhed, hver gang der kommer en ny elev. Børnene bliver på alle måder de store tabere, når vi hverken kan beskytte dem af faglige eller sociale hensyn«, siger han. Et forsøg over to år Loven fungerer som et forsøg de næste to år, og hverken regeringen eller Dansk Folkeparti ser nogen grund til at justere ordningen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har tidligere sagt til Politiken, at loven er nyttig for indvandrerforældre, som gerne vil have deres børn i skoler med danske børn. Han erkender dog samtidig, at den kan bruges til at flygte fra skoler med mange tosprogede: »Men det får ikke specielt stor betydning efter kommunalreformen, hvor antallet af kommuner reduceres til en tredjedel«.