Tonen i sagen mod efterretningsofficer Annemette Hommel blev i dag skærpet i Københavns Byret. Anklager Benny Holm Frandsen fra Forsvarets Auditørkorps gav udtryk for at være godt træt af, at en række af vidnerne ikke kan huske, hvad der fandt sted i afhøringsteltet i Camp Eden i Irak. Annemette Hommel og tre militærpolitifolk (MP'ere) er anklaget for at have behandlet tilbageholdte irakere i strid med den militære strafferet. 'Det tror jeg ikke på' I dag forklarede sergent Peter Jepsen fra militærpolitiet, at han ikke mente, at Hommel havde forbrudt sig mod nogle af de internationale konventioner. Men han havde svært ved at huske, om han overhovedet havde været til stede ved afhøringerne. »Ved du hvad, det tror jeg ikke på. Du kan ikke huske ret meget«, sagde auditør Benny Holm Frandsen, som tog sine sorte briller af og lænte sig frem mod vidnet. Ændrede forklaring Anklageren henholdt sig til, at sergenten tidligere havde afgivet en anden forklaring, da han blev afhørt i 2004. Militærpolitimanden ændrede derefter en smule på sin udlægning af situationen. »Jeg tror måske, at forvirringen skyldes, at jeg var til stede, da fangerne ankom til lejren. Derefter var jeg måske uden for teltet. Så jeg har måske hørt, hvad der blev sagt derude fra. Det er nok derfor, at der står noget andet i afhøringsrapporten«, fortalte militærpolitimanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























