Minister vil rense ud på humaniora

Små universitetsstudier som bulgarsk og latin skal lukkes eller kun udbydes ét sted i Danmark. Videnskabsminister Helge Sander vil modernisere det kriseramte humaniora. I første omgang lægger han op til, at universiteterne frivilligt finder ud af det. »Vi kalder det et nyt humanistisk danmarkskort, og i stedet for at komme med et diktat har vi bedt om et indspil fra humaniora. For at bevare mange af de fag, så er betingelsen, at der fortsat er kvalitet og en kritisk masse til et godt forsknings- og studiemiljø. Og for at leve op til det krav er det nødvendigt med en modernisering«, siger Helge Sander. Træg modernisering Humaniora har nogle negative rekorder med højt frafald, langsomme studerende og en arbejdsløshed blandt nyuddannede på 45 procent. Kilder i miljøet mener, at grunden til, at Sander sætter dekanerne under pres, er, at det nogle steder går trægt med modernisering. Dét ønsker formand for Rektorkollegiet, Linda Nielsen, ikke at kommentere. Til gengæld bebuder hun nu, at rektorerne vil sætte sig sammen og finde en løsning. »Vi har selvfølgelig en forpligtelse til at udnytte ressourcerne bedst muligt - og vi vil gerne se på en rationalisering og arbejdsfordeling imellem os. Men vi skal også passe på. Hvis man for ti år siden havde spurgt, om vi skal have kinesisk og arabisk, ville de fleste have skreget af grin.I dag er kinesisk et af de største sprog, og hele mellemøstområdet er meget vigtig, for at vi kan forstå hinanden«, siger hun. Ansat i private virksomheder Det er små fag som finsk, indisk, thai, polsk, serbokroatisk, der er i søgelyset. Blandt andet på Aarhus Universitet, hvor de er i fuld gang med processen. Her er de slaviske sprog for eksempel slået sammen med historie, som så har Østeuropa som satsningsområde. 40 procent af kandidaterne bliver ansat i private virksomheder, som beskæftiger sig med handel, spil, kommunikation og eksport. Chefkonsulent i Dansk Handel og Service, Jannik Schack Linnemann, mener, det er nødvendigt, at humaniora fornyer sig, men han advarer: »Der skal fortsat være grundforskning og vidensudvikling til gavn for andre sektorer end erhvervslivet, men der bør være nytænkning, og det er vigtigt, at de gør sig klart, hvad de kan bidrage med i globaliseringen«.