Sander: Universiteter skal selv betale forskning

Hvis universiteterne virkelig mener, at de skal bruge flere penge til forskning allerede nu, kan de trække på deres egen opsparing. Så kontant er meldingen fra videnskabsminister Helge Sander (V). Han peger på, at de 11 universiteter til sammen har opsparet næsten en milliard kroner. Det svarer til det beløb, som universitets- og forskningsverdenen har sagt var nødvendigt at tilføre bevillingerne på næste års finanslov for at gøre forskningsmiljøer, udstyr og laboratorier klar til videnssamfundet. »Mit budskab er, at når rektorerne nu i forbindelse med finansloven har beklaget sig så meget over, at de ikke får en milliard til næste år - men kun en halv, fordi vi vil vente på, at Globaliseringsrådet er færdigt - så vil jeg kraftigt opfordre dem til at bruge de midler, som er opsparet på universiteterne«, siger Helge Sander. Det fremgår af finanslovsforslagets mange tusinde sider, at Københavns Universitet har en opsparing på 209,8 millioner kroner, Aarhus Universitet 158,9 millioner kroner og Syddansk Universitet på 162 millioner kroner. Bruger løs af formuen Men ifølge rektor på Københavns Universitet, Linda Nielsen, trækker universitetet allerede i år på opsparingen, således at størsteparten af pengene vil være brugt ved årets udgang. »Vi bruger allerede af pengene i år til satsningsområder. Og når vi har en opsparing, er det, fordi vi har nogle ting, vi planlægger - nye bygninger - og for at styrke forskellige miljøer og områder. Det er jo ikke bare nogle penge, som ligger og slapper af. Det er overhovedet ikke en begrundelse for ikke at give flere midler i år«, siger Linda Nielsen. Direktør på Københavns Universitet Else Sommer henviser til, at universitetets bevilling til næste år bliver lavere end den i år, og at der i 2006 kun vil være 40 millioner kroner tilbage af opsparingen. »Uanset om vi bruger rub og stub, får vi færre penge i 2006. Så det kan simpelthen ikke lade sig gøre at sætte noget som helst i gang. De penge er allerede brugt. Det hører jo med til historien, at regeringen har sagt i flere år, at der kommer penge, derfor har vi allerede brugt dem i år«, siger Else Sommer. Tidligst penge i 2007 Forskerne har i den forløbne uge kritiseret regeringen for ikke reelt at have afsat flere penge til forskning på næste års finanslov. Det er nødvendigt at ruste miljøerne ved at uddanne flere forskere og lave attraktive miljøer allerede nu, hvis Danmark skal klare den internationale konkurrence, mener de. Men regeringen afviser at afsætte penge, før Globaliseringsrådet anbefaler en strategi for, hvordan de skal bruges. Det betyder, at flere midler først kan blive aktuelt fra 2007 - og hvis de bliver enige til næste års finanslovsforhandlinger. »De nye universitetsbestyrelser har den fulde ret til at disponere over de midler - og selv om nogle af dem sikkert er disponeret over, så kan man måske godt overveje at bruge dem allerede nu, når man i modsætning til stort set alle andre har de fået et klokkeklart tilsagn om, at der tilflyder adskillige milliarder de næste fire år«, siger Sander. Regeringen har lovet at bruge en procent af bruttonationalproduktet på forskning i 2010. I dag udgør de 12 milliarder til forskning 0,75 procent af BNP. Linda Nielsen henviser til, at regeringens løfte ikke er nedfældet nogen steder. »Vi kan ikke budgettere med penge, som ikke er sat af i budgetoverslagsårene. Vi vil ikke opfatte det som økonomisk ansvarligt at begynde at bruge penge, som ikke er budgetteret. Så sikre er løfter ikke«, siger Linda Nielsen. Formuer er ikke store Direktør på Aalborg Universitet Peter Plenge peger på, at universiteternes opsparinger er forsvindende små i forhold til de milliardbudgetter, de opererer med, og at der er lagt strategiske planer for de fleste af midlerne. »Hvis vi var en virksomhed, så var det en meget, meget lille egenkapital at operere med. Et amerikansk universitet ville jo nærmest erklære sig selv bankerot med den pengebeholdning«, siger Peter Plenge, der dog medgiver, at universiteterne kunne satse flere af pengene. »Realiteten er, at de penge godt kunne bruges, men det ville være uansvarligt at bruge dem, hvis ikke man er sikker på at få dem ind igen - og en del af dem er reelt disponeret - vi har f.eks, en stor pensionsforpligtelse med 68-generationen, der er på vej på pension. De midler står i opsparingen«, siger han.