Ulande betaler gældslettelse

Den danske regering vil i de kommende år eftergive det fattige afrikanske land Nigeria dets gæld til Danmark på 3,2 milliarder kroner. Men andre ulande kommer til at betale for halvdelen af gældseftergivelsen. Den danske regering agter nemlig at trække 1,5 milliarder kroner fra ulandsbistanden og føre pengene tilbage til statskassen som delvis kompensation for tabet. Fattige betaler til fattige De internationale regler på området tillader denne praksis, og Danmark har fulgt reglerne i en årrække. Men det bør ændres nu, mener ulandsorganisationen Ibis. »Ordningen kan ikke længere forsvares. De rige lande lover 100 procents gældseftergivelse. Men realiteten er, at det bliver lande som Mocambique og Burkina Faso, der betaler og ikke den danske stat. Det er uholdbart«, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i Ibis. Den danske regering har imidlertid ikke tænkt sig at følge opfordringen, men vil blive ved med at følge den praksis, som også den foregående regering fulgte, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til Ritzau. Grotesk spørgsmål At regeringen blot vil gøre, som den danske regering plejer at gøre, er ikke et ordentligt argument, mener SF'eren Steen Gade, der også er formand for Folketingets Udenrigsudvalg: »Netop nu, hvor gældseftergivelse endelig er kommet på den internationale dagsorden, er det grotesk, at regeringen ikke vil være med til at revurdere, hvordan spørgsmålet skal håndteres«, siger Steen Gade. Nigerias gæld til Danmark er opstået i forbindelse med eksportkreditter. Danske virksomheder leverede i 1980'erne varer og ydelser til det afrikanske land, som aldrig blev betalt. Firmaerne fik imidlertid deres penge alligevel, fordi den danske stat via en garantiordning holdt dem skadesløse. Dansk erhvervsstøtte Der var med andre ord tale om en form for dansk erhvervsstøtte, og da pengene ofte ikke kom de fattige afrikanere til gode, blev ordningen opgivet. Men gælden er blevet stående, og renterne har tikket. Ibis foreslår nu, at den danske gældspolitik lægges om, således at eksportkreditgælden afskrives fuldstændigt - på samme måde som Danmark allerede har afskrevet den del af ulandenes gæld, som stammer fra danske statslån. Steen Gade foreslår som minimum, at regeringen vurderer gælden, sådan som private virksomheder gør det: »Privatgæld nedskrives til en kurs, som er afhængig af, hvor store chancer der er, for at gælden bliver indfriet«. Ifølge Ibis har Danmarks Erhvervsfond i sine regnskaber nedskrevet gælden til cirka 50 procent.