Danske politikere frygter endnu mere vold i Irak

Balladen om Iraks kommende forfatning har straks forplantet sig som stigende uro og bekymring hos danske politikere. Fra venstre til højre i Folketingssalen hersker den samme frygt for, at den kuldsejlede enighed om et udkast til forfatning vil sætte yderligere fart i den nuværende voldsspiral i Irak. Og dermed sætte USA's - og Danmarks - tilstedeværelse i landet under ekstra pres. 'Så slemt som frygtet' På den aktuelle baggrund, hvor det ikke er lykkedes at få de irakiske sunnimuslimer til at acceptere forfatningen, konkluderer den radikale Niels Helveg Petersen om hele indsatsen i Irak: »Det er gået så galt, som man kunne frygte - bare lidt værre«. Han frygter i lighed med sine politiske kolleger fra andre partier, at konflikten omkring forfatningen vil forplante sig ud i befolkningen og føre til mere vold og terror. »Efterhånden må vi erkende - det kan jeg se, at også højtstående generaler i den amerikanske hær gør - at besættelsen af landet er ved at udgøre et selvstændigt problem. Det fører i hvert fald ikke i den rigtige retning, så jeg tror, vi vil se en massiv tilbagetrækning af amerikanske tropper i løbet af de kommende 12 måneder«, siger han. 'Hjem med tropperne' Som en indlysende konsekvens mener Helveg Petersen, at de danske tropper skal følge efter - ud af Irak: »Jeg kan kun opfordre den danske regering til at begynde at udarbejde en tilbagetrækningsstrategi«. Tavs Per Stig Det har ikke været muligt at få udenrigsminister Per Stig Møller (K) i tale. Han udsendte blot en skriftlig erklæring, hvori han glæder sig over, at der nu foreligger et udkast til forfatning. »Hvis den irakiske befolkning vedtager det, er den politiske proces dermed bragt endnu et skridt i retningen af skabelsen af et frit, demokratisk og moderne Irak«, erklærer Per Stig Møller. »De foreløbige meldinger tyder på, at forfatningsudkastet på vigtige områder kan give den sikring af menneskerettigheder, minoriteter og kvinder, som den danske regering hele tiden har betonet vigtigheden af«, tilføjer han. Bekymret ordfører Politisk ordfører for de konservative, Pia Christmas-Møller, er bekymret over signalerne fra Irak. Men hun afviser dog at drage forhastede konklusioner, hvad angår den danske tilstedeværelse: »Vi skal ikke stikke halen mellem benene og skynde os ud. Faktisk tyder de bekymrende signaler fra Irak på, at det kan trække ud med at overlade Irak til irakerne«. At hjemkalde de danske tropper står til gengæld højt på ønskesedlen hos hele oppositionen. Nye opgaver De radikale så gerne 1. juli næste år som sidste danske dag i Irak, og Socialdemokraterne fastholder også ønsket om at være ude sommeren 2006. »Vi skal uddanne irakere til selv at sørge for deres land, og derfor skal danske soldaters opgaver senest til næste sommer omdefineres. Efter den tid skal vi alene tage os af at undervise«, siger udenrigspolitisk ordfører Jeppe Kofoed (S). Bekymring for præstestyre Ud over den konkrete frustration og bekymring over, at det ikke lykkedes at forene Iraks tre befolkningsgrupper - kurdere, shiamuslimer og sunnimuslimer - om forfatningen, er han også ked af selve indholdet i forslaget til forfatning. »Jeg er da bekymret for, at Irak er ved at indføre et præstestyre som i Iran. Ifølge forfatningen skal alle love godkendes af en muslimsk instans, og der er heller ikke et ord om menneskerettigheder i forfatningen. Det lover ikke for godt«, siger han. Længere ude på den politiske venstrefløj er bekymringen enslydende. SF: Uhyggelige tegn SF-formand Villy Søvndal siger: »Krisen omkring forfatningen er blot endnu et af de uhyggelige tegn på, at alting er gået ravruskende galt i Irak. Eneste mulighed for at dæmme op for yderligere optrapning af vold, terror og hævn er, at USA og deres allierede trækker sig ud, og at FN kommer ind i den bestemmende rolle«. Også Søvndal frygter, at Irak bevæger sig i retning af et mere fundamentalistisk samfund: »Så kan Dansk Folkeparti jo tænke lidt over, at det sammen med regeringen har medvirket til oprettelsen af en islamistisk, fundamentalistisk stat«. USA er årsagen Enhedslistens Rune Lund er på samme linje, og han vurderer, at første fornuftige skridt mod en fredelig løsning i Irak starter med, at USA vender næsen hjemad. »USA's tilstedeværelse er en afgørende årsag til, at der ikke er styr på noget som helst i Irak - og også årsagen til, at det bliver værre og værre. Freden begynder med, at USA trækker sig«, siger han. V: Demokratiske erkendelser Eneste fordragelige kommentar kommer fra Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen. Ganske vist havde også han hellere set, at alle tre grupper stod bag forfatningen. »Men når det ikke er sket, er det jo også udtryk for en demokratisk erkendelse. Man forhandler, forhandler og forhandler, og så må der tages en beslutning. Det bedste er dog, at irakerne får lov at stemme om forfatningen og dermed kan opleve en forskel til det bedre på deres egen krop«, siger han. DF: Det kunne have været værre Dansk Folkepartis udenrigspolitisk ordfører, Søren Espersen, tager ligeledes ikke udviklingen i Irak så tungt, selv om heller ikke han kan frasige sig bekymringen for stigende uro. »Men jeg synes, det er et lille skridt fremad, at irakerne overhovedet får lov at stemme«, siger han, der heller ikke er så kritisk over for selve indholdet: »Det der med islam er vi jo ikke så meget for, men jeg mener ikke, det er så dominerende i forfatningen. Den islamiske indflydelse er nedtonet, så det kunne have været meget værre«.