Regeringen er et godt stykke fra at kunne opfylde sine valgløfter med forslaget til en finanslov for 2006, der netop er blevet fremlagt. Under valgkampen blev der afgivet løfter for omkring 24 mia. kr. over de næste fire år. Men selv om den danske stat kan præstere et rekordstort driftsoverskud på 50 mia. kr. i år, lægger finansminister Thor Pedersen (V) op til at følge de stramme økonomiske mål i den såkaldte 2010-plan, der kun tillader en begrænset vækst på to mia. kr. årligt. Penge til børnefamilier I regeringens finanslovsforslag tilgodeses især børnefamilierne og de ældre. Regeringen vil bruge en halv mia. kroner på lavere takster i daginstitutionerne og en halv mia. kroner til ældreområdet. Desuden afsættes 700 mio. kr. på sundhedsområdet, hvor pengene især skal gå til kortere ventelister og kræftbehandling. »Vi tager godt fat i 2006. Fælles for initiativerne er, at de tager sigte på at forny og udvikle velfærden og samtidig styrke Danmark i den globale konkurrence gennem satsning på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri«, siger Thor Pedersen ifølge Ritzau. Langt til valgløfter Ved at holde sig til de stramme 2010-mål bliver det stadig sværere for regeringen at indfri valgløfterne, som blev givet i valgkampen op til valget i februar. Her blev lovet forbedringer for forskning, børnefamilier, sundhed, ældre og miljøet for 24 mia. kr - alene i indeværende valgperiode på fire år. Venstres finansordfører Peter Christiansen lover i dagens udgave af Børsen, at valgløfterne vil blive indfriet i løbet af perioden: »Når vi møder vælgerne ved næste valg, hvis der er gået fire år - det er selvfølgelig afgørende, vil vi have gennemført vores valgløfter«, siger han til Børsen. Gælden skal ned Den stærke danske økonomi giver ellers regeringen mulighed for at yde en kraftig indsats på en lang række af de kerneområder, man fokuserede på i valgkampen. Overskuddet på statsbudgettet vil i år blive på omkring 50 mia. kr - det er 20 mia. kr. mere end forventet og skyldes især øgede indtægter fra Nordsøolien og pensionsafkastskatten. Men pengene kommer altså - helt i tråd med 2010-målene - i stedet til at gå til at nedbringe statsgælden. 2010-målene blev opfundet under Poul Nyrup Rasmussens SR-regering i 1990'erne og er siden blevet fulgt af VK-regeringen. Fornuftigt med mådehold Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Claus Vastrup, er det dog ingen dum idé, at holde pengepungen lukket: »Det er helt igennem fornuftigt at bruge det uventede overskud til at betale af på gælden«, siger han i dagens udgave af Politiken. »En del af overskuddet er engangsindtægter fra det private forbrug. Det er ikke indtægter, staten kan regne med at få ind i fremtiden. Så alene af den grund ville det ikke være klogt for eksempel at sætte skatterne ned«, siger han. Sandsynlig aftale med DF Det tegner til svære forhandlinger med især Socialdemokraterne og De Radikale, hvis næste års finanslov skal vedtages med et bredt flertal. Socialdemokraterne har allerede meldt ud, at de er skuffede over, at regeringen stort set har brugt alle pengene på forhånd og peger især på, at der er brug for at afsætte flere penge til forskning og uddannelse. Derimod kan det regnes som forholdsvis sikkert, at Dansk Folkeparti kommer med i en aftale. De ekstra penge til ældre og sundhedsområdet ligger fint i tråd med partiets ønsker, og regeringen har ikke været afvisende overfor Dansk Folkepartis milliardkrav om, at der skal afsættes penge til førtidspensionisterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























