Danske hospitaler hiv-tester ikke donorblod efter den meste effektive metode. Den er nemlig for dyr, mener politikerne i Folketinget. Med den såkaldte NAT-test kunne man ellers hvert tiende år hindre ti tilfælde af hepatitis B og C samt et enkelt tilfælde af hiv. Og derved fjerne en unødig risiko hos modtagerne af donorblod. For dyr test Men prisen er for voldsom, mener flere politikere. En enkelt screening koster 90 kroner - og årligt løber det op i 36 millioner kroner. »Vi vejede den øgede sikkerhed op imod, at vi ikke havde pengene til at indføre testen. På den baggrund var der enighed om at sige nej«, siger Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, til Dagens Medicin. »Men kommer der eksempler på patienter, der er blevet smittet, fordi vi ikke har indført NAT-testen, eller kommer der andre oplysninger frem, må vi revurdere vores beslutning, og ministeren må indkalde til et nyt møde«, understreger hun. Før eller siden går det galt Beslutningen bekymrer både organisationen Bloddonorerne i Danmark samt flere læger. Her frygter man, at folk ikke vil give blod til et system, hvor sikkerheden ikke er i top. »Før eller siden går det galt, og så står vi i den etisk vanskelige situation at skulle forklare smittede og pårørende, at man kunne have undgået smitten med den form for screening, man anvender i udlandet, men af politiske årsager ikke vil indføre i Danmark«, siger afdelingslæge Henrik Ullum fra Rigshospitalets blodbank. Han henviser til, at Danmark er et af de eneste vesteuropæiske lande, som har fravalgt NAT-testen. Kun i Sverige og Island benytter man heller ikke NAT. Samtidig risikerer Danmark at lægge sig i vejen for EU's politik på området. Her anbefales medlemslandene nemlig at benytte de bedste teknikker til at screene donorblodet for sygdomme. Hurtigere screening NAT-screeningen kan mindske den tid, der går, fra en person smittes med hiv, til det er teknisk muligt at registrere virusset. I dag tager det 22 dage - med NAT-screeningen vil der gå 11 dage. For hepatitis C er gevinsten endnu større: Fra 70 til 23 dage. Muligheden for at opspore hepatitis B reduceres fra 55 til 34 dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























