Trods store skader ved stormen den 8. januar i år søgte den danske regering ikke erstatning fra EU's solidaritetsfond. Sverige, Estland, Letland og Litauen har derimod netop fået 694 mio. dkr. fra EU. Heraf har Sverige fået de 610. Det sydlige Sverige hårdest ramt En dansk ansøgning blev opgivet, efter at Finansministeriet havde konsulteret bl.a. Skov og Naturstyrelsen. For at kvalificere til støtte fra solidaritetsfonden skal en naturkatastrofe koste over 22 mia. dkr., eller der skal være sket skader svarende til 0,6 procent af det ramte lands bruttonationalprodukt. I den hårdest ramte del af Sverige, i syd, var skaderne på cirka 17 mia. dkr. EU-erstatning eller ej, så sidder mange danske skovejere stadig hårdt i det. Kritik af politiere Afdelingschef Hans Hedegaard, Dansk Skovforening, konstaterede i juli i Fyens Stiftstidende, at nogle skovejere simpelt hen ikke har råd til at rydde op. Både regering og opposition kritiseres for at være uengageret, og dertil kommer, at skovejere for første gang nogensinde har skullet betale skat af stormfældet træ. I Danmark var stormen en af de kraftigste nogensinde med orkanstød på over 40 sekundmeter. Fire mennesker blev dræbt i Danmark og ni i Sverige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























