Politikere selv skyld i dobbeltløn til banefolk

Politikerne er selv skyld i, at fyrede banearbejdere fra Banedanmark både kan hæve tjenestemandsløn og tage arbejde hos private entreprenører. Det er en - ganske vist uheldig - konsekvens af, at Folketinget i 1996 enstemmigt vedtog, at den daværende Banestyrelsen skulle sende vedligeholdelse af skinnenettet og nybygning i licitation. »Vi har selv vedtaget den politik, og den er med skiftende flertal bekræftet i forlig efter forlig«, siger den konservative trafikordfører Henriette Kjær. »Banedanmark skal være konkurrencedygtig. Vinder andre firmaer licitationerne, må Banedanmark naturligvis skære ned«, tilføjer hun. 230 fyret Banedanmark har afskediget cirka 230 banearbejdere, der var tjenestemænd. Seneste fyringsrunde kom i forsommeren, da Banedanmark fik finansudvalgets tilslutning - Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten stemte imod - til at fyre 140. Det kostede statskassen 156 mio. kr. Af de fyrede er formentlig mere end 100 siden blevet ansat af private firmaer, hvor de laver nøjagtigt det samme, som de gjorde i Banedanmark. »Lidt idiotisk« Den socialdemokratiske trafikordfører Poul Andersen kalder det »lidt idiotisk, at velkvalificerede folk fyres med fuld løn og så kan overtages af private firmaer. Det er ikke nogen god idé samfundsøkonomisk«. Dansk Folkeparti stemte i finansudvalget for fyringerne. Folketingsgruppens næstformand, Peter Skaarup, er alligevel stærkt utilfreds: »Fyrede tjenestemænd får jo rådighedsløn. Man kan normalt kalde dem tilbage, og det burde Banedanmark så. Den her situation burde have været undgået«. Jamen, hvis der nu ikke er noget arbejde, fordi private firmaer har vundet licitationerne, skal de så bare gå og lave ingenting?

»Jeg tror, det må være muligt - eventuelt med lidt efteruddannelse - at bruge folk, der er så kvalificerede, at de uden videre kan få andet arbejde«, siger Peter Skaarup. Problemer begyndte i 2003 Ifølge Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen begyndte de problemer, der førte til afskedigelser, i 2003: »Dengang kom der et langsigtet forlig om investeringer i Banedanmark. Da indså private firmaer, at det kunne betale sig at investere og uddanne på dette område«, siger Jesper Rasmussen. Det haster med at få genoprettet skinnenettet. »Begynder folk først at købe bil, fordi de ikke kan leve med de mange forsinkelser, kommer de aldrig tilbage til toget igen«, siger trafikforskeren, professor Otto Anker Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet. Undren over politikere Professoren undrer sig over, at problemerne med skinnenettet kommer som en overraskelse for politikerne: »Det har jo været dokumenteret i rapport efter rapport, at skinnerne er slidt ned og bliver ældre og ældre. Der har været advarsler nok«, siger Otto Anker Nielsen. »Men mens banen Århus-Grenå er blevet sat i tip-top stand, er de vigtigste strækninger nemlig Århus-København og det københavnske S-togs net blevet forsømt. Det er en ejendommelig prioritering. Der er næsten ingen passagerer på Grenåbanen, mens 50.000 dagligt rejser mellem landets to største byer«, slutter han.