Universiteter skal spare 50 millioner kroner

Universiteterne i København og Århus skal hver spare 50 millioner kroner på næste års budget. Og de er ikke nemme at finde. Ifølge rektor på Københavns Universitet, Linda Nielsen, svarer pengene til at skille sig af med Niels Bohr Institutets bygninger, de gamle hovedbygninger på Vor Frue Plads - eller lukke hele institutter som geografi, idræt eller matematik. 100 lektorer Alternativt kan universitetet også overveje at fyre hundrede lektorer eller skille sig af med samtlige 150 ph.d.-studerende på naturvidenskab. »Umiddelbart kan 50 millioner måske lyde som lidt ud af et budget på 2,9 milliarder, men når man tænker på, hvor svært det er at finde penge på finansloven, er det det samme for os. 70 procent går til lønninger, og vi er bundet på lokaler osv.«, siger Linda Nielsen. Ingen uddybning fra ministerium Den nye rektor på Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, forsøgte fredag forgæves at få en forklaring fra Videnskabsministeriet. De foreløbige tal på skærer på tilskud til bygninger og undervisning, og bortfald af en flerårsaftale bebuder en samlet besparelse på 51 millioner kroner. »Vi ved ikke, hvad det betyder endnu. Det er jo et finanslovsforslag, og vi tager det stille og roligt og ser, hvad der sker. Både statsministeren og videnskabsministeren er jo kommet med en meget klar og kontant udmelding om de mål, der skal nås, så der må være noget, vi ikke forstår«, siger Lauritz B. Holm-Nielsen. Få 'nye' penge Der er heller ikke udsigt til, at universiteterne kan hive flere forskningspenge hjem. Ifølge rektor Jens Oddershede, der er formand for Koordinationsudvalget for Forskning, er der kun afsat 100 millioner kroner 'nye' penge til næste år. Resten af de udmeldte 585 millioner kroner til forskning på finansloven er en fortsættelse af bevillinger, der løber ud. Ifølge Linda Nielsen kan besparelserne ikke undgå at få konsekvenser. I forvejen er midlerne til undervisning skåret med cirka 10 procent over en tiårig periode, mens forskningsmidlerne er stagneret de sidste seks år. Problemet er, at universiteterne ikke kan forberede sig på at skulle konkurrere med de bedste i verden. »Det er meget trist, fordi der har været en forventning om, at nu skal vi styrke videnssamfundet, og vi har været klar i flere år, fordi vi hvert år tror, at næste år kommer det, og hvert år siger man »nej, det kommer senere«. Og imens skærer vi ned, flytter fra, og det vil sige, at det bliver dobbelt så tungt at skulle bygge det op igen«, siger Linda Nielsen. Færre lærere til flere studerende Det går også ud over de studerende, som må finde sig i at få forelæsninger i stedet for holdundervisning og færre lærerkræfter til flere studerende. Universiteterne kæmper mod tårnhøjt frafald. »Vi ville meget gerne gøre mere ud af vejledning og hive fat i den enkelte, når vi kan se, at fraværet vokser. Men sådan noget koster jo«, siger Linda Nielsen.