Kommuner står i kø til fattighjælp

Mens regeringen jubler over et historisk overskud på næste års budget, er pessimismen til at føle på andre steder i det offentlige. Ikke færre end 162 ud af landets i alt 271 borgmestre søger i år staten om tilskud fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner. Så mange har der aldrig før været. Kommuner under pres Forklaringen på den store interesse for fattighjælpen bunder i flere forhold, mener formanden for kommunaldirektørerne, Allan Vendelbo fra Ballerup: »Kommunerne står i en situation, hvor de skal betale til flere børn og ældre og samtidig efterleve regeringens skattestop. Presset fra begge sider får det til at stramme«, siger han og peger samtidig på usikkerheden om, hvad kommunesammenlægninger kommer til at koste. 'Kommuner bør skamme sig' Når kampen om de knap 400 millioner kroner bliver ekstra hård, skyldes det, at regeringen til næste år har gjort det ulovligt at sætte skatten op. Hvis en kommune ikke kommer i betragtning til fattighjælpen, har den med andre ord kun sparekniven tilbage, hvilket kan gå ud over områder som børnepasning og ældrepleje. Det har ligefrem udløst en konkurrence om, hvem der står med de største problemer. I Svendborg er kommunaldirektør Erik Bendorf utilfreds med, at hans by skal slås mod langt over halvdelen af landets kommuner om at få del i pengene. »Nogle kommuner burde skamme sig. Jeg forstår ikke, hvordan de kan lægge en ansøgning ind uden at rødme«, siger han. Koster kun et frimærke Det ligger fast, at ikke alle kan komme i betragtning til puljen for de særligt udsatte. Sidste år fik 15 kommuner i hovedstaden og 40 i resten af landet en økonomisk håndsrækning med Albertslund, Ishøj, Nakskov og Bornholm som nogle af de største bistandsmodtagere. Det er op til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at bestemme, hvem der skal have hjælpen. Han vurderer, at det store ansøgerfelt skal tages som udtryk for, at mange kommuner står i en vanskelig budgetsituation - blandt andet fordi regeringen fra næste år har strammet skattestoppet og låst skatten fast i hver enkelt kommune. Men der er også kommuner, der benytter sig af, at det ikke koster mere end et frimærke at søge, mener indenrigsministeren. »Hvis man ude i kommunerne føler, at man kan ramme måske ikke bulls eye, men bare dartskiven, så sender man jo en pil af sted. Det ville jo være ærgerligt, hvis det bagefter viste sig, at der var kommuner, som var i en situation som ens egen, der løb af med en eller anden pengesæk«, siger Lars Løkke Rasmussen.