Gymnasierektor: Det er harmløst at smide tøjet

Nanna Bødker smed selv blusen uden skrupler, da hun sidste år begyndte på Gladsaxe Gymnasium. Og i år har hun som tutor været med til at presse de nye elever til at strippe. Men det fortryder hun nu. »Det er meget pinligt, at man står der som tutor og opfører sig, som om man gik i 5. klasse. Som tutor er man jo nærmest gud, og de nye elever går jo bare med på det, fordi det, man siger, jo bare er lov. Det fortryder jeg meget, men det værste er nok, at jeg slet ikke tænkte på det i situationen«, siger Nanna Bødker. Skattejagt Det har i flere år været en tradition på Gladsaxe Gymnasium, at de nye elever skal på skattejagt første skoledag. På de syv poster kaster eleverne med æg, ser, hvor mange der kan proppes ind på et toilet, maler hinanden osv. Tutorerne giver karakter efter 13-skalaen, og holdene kan hæve karakteren, hvis de tør smide tøjet. Smed tøjet Og det ville mange både piger og drenge godt - opildnet af tutorerne. Flere piger smed bh'en, og en del drenge tog det hele af. »Jeg vidste godt, at det var moralsk forkert, men stemningen var helt euforisk, og man følte sig vel lidt sej, når man står der og hundser rundt med dem. Det var bare sjovt og drillende, og sådan husker jeg det også fra sidste år«, siger Nanna Bødker. Syntes, de var seje Nanna Bødker gik rundt og spurgte de nye elever, om de havde følt sig pressede eller fået overskredet grænser. Det har alle nægtet. »Alle sagde faktisk, at det ikke var nogen big deal, og de ville gøre det igen. De var meget oppe og køre over det og syntes, at de var seje«, siger hun. Rektor ikke forarget I modsætning til Nanna Bødker kan hverken elevrådet eller rektor Mogens Skjoldager blive forarget over sagen. Rektor hørte ved 11-tiden om elevernes skattejagt og gik ud for at se, hvad der foregik, og indkaldte tutorerne til møde i spisepausen. Du synes ikke, der er noget galt i, at tutorerne opfordrer dem til at smide tøjet? »Man skal have omstændighederne med. Det er sket klassevis og med to tutorer til stede. Det har ikke været noget med, at der har stået en masse 3. g'ere og hujet. Da jeg gik rundt og kiggede, blev jeg meget beroliget over, at der uden undtagelse var mellem to og fem elever, der var fuldt påklædt. Og stemningen var absolut hjerteligt munter, ikke perfidt munter«, siger Mogens Skjoldager. Speciel skoleDu siger, at det ikke forarger dig? »Nej, da jeg begyndte som gymnasielærer i 1970'erne, var det jo helt almindeligt, at piger og drenge badede sammen. Vores skole er lidt speciel med to teaterlinjer, og frisindet er nok lidt større end så mange andre steder. Hvis de laver forestillinger, og der ikke er så meget plads, så skifter man tøj samme sted, bader måske sammen - og den holdning smitter jo af på de andre elever. Stille og roligt«. Tror du ikke, at nogle, der lige er startet, er unge og usikre, måske føler sig presset til at gøre noget, de ikke har lyst til? »Jo, det er der da nok, men åbenbart ikke nogen, der synes, at det var så seriøst, at de ville fortælle mig om det. Jeg sagde til eleverne, at jeg håber sådan set, at det er jeres forældre, der har henvendt sig til pressen, for det er ikke i orden, at de ikke har meddelt kontoret, at man ville gå til pressen«. Du stopper det, fordi du frygter en reaktion, men egentlig synes du, det er i orden? »Ja, altså elevernes opfattelser af det - og den kan jeg jo mærke meget kraftigt, når jeg går på gangene - er jo, at det er i orden. Jeg ville nok af hensyn til det her fuldstændige agurketidspalaver, der er kommet nu, sige til eleverne, at hvis de vil lave det her til næste år, så kommer der altså beklædningsregulativer på«. Behold trusserne påHvor langt må man gå? »Hvis det ikke skal ud i pressen, så skal de nok beholde bh og trusser på«. Hvorfor synes du, at der skal være plads til det her? »Fordi det er fuldstændig harmløst. Det er der da ingen, der tager skade af. Til gengæld har vi en overordentligt skrap politik over for alt, der minder om mobning og vold«. Men det her er da psykisk pres? »De går her for at lære at tale og formulere sig og ikke mindst for i et demokrati at lære at sige fra og sige nej. Det eneste, jeg måske kan beklage, er, at det er sket på allerførste skoledag, hvor de ikke er kommet så meget ind i miljøet endnu. Men der var jo nogle, der helt åbenlyst havde sagt nej i alle grupper, og de stod ikke i et hjørne for sig selv, men tilfældigt blandt de andre. Så man har altså kunnet sige nej«, siger Mogens Skjoldager.